DMI lover høj sol lørdag, og Aarhus Festuge foreslår, at man tager på tur til byparken i Gellerup, hvor der er havefest. Du kan blandt andet høre børnejazz, opleve dabkedans og opleve en kraftfuld koncert med de to kvindelige musikere Rezwan Taha og Luna Ersahin.
”Havefesten i Gellerup er et event, hvor samværet er i centrum. De lokale kræfter viser den fine byhave frem, og du kan få en strejf af verdens mangfoldighed i musikken, maden og de øvrige aktiviteter. Alle aktiviteter er gratis,” lokker Aarhus Festuge.
Til havefesten indrettes en festplads i byparken Joops Have bestående af en scene, street food-boder og flere aktivitetsstationer. Til arrangementet er det lykkedes at få to dygtige musikalske kvinder til at spille – nemlig dansk/tyrkiske Luna Ersahin (kendt fra Aysay) og den dansk-kurdiske Rezvan Taha (kendt fra Rest in Beats).
Bazarjazz og Sports- og Kulturcampus er arrangører af havefesten, hvor du kan smage street food fra alverdens lande, og der vil være fællessang og musik, ligesom der vil være aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
Programmet er følgende til havefesten lørdag d. 2. september:
Pladsen åbner kl. 15.30
Kl 16.00-16.45 Baryl Børnejazz – børn og musik i skøn aktion med hinanden
Kl 17.15-18.00 World Music Center (Aarhus Musikskole) Musik fra verden og dabke dans
Kl 18.30-19.00 Alfakrøll – Ungdomsband fra Frontsession – spiller Roots musik med elementer fra folkemusik rundt i verden
kl 19.30-20.30 Rezwan Taha/Luna Ersahin Duo: Fantastisk Kurdisk/dansk duo med to stærke kvindelige musikere i front. De leverer en kraftfuld og rørende koncert.
Der vil desuden være fællessang med Martin Hornstrup mellem indslagene.
Blandt børneaktiviteterne på pladsen er ansigtsmaling, cirkus artisteri og en musikbod.