En af Toveshøjs farverige personer er her ikke mere. Lars Skydsgaard var i mange år et omdrejningspunkt for livet i bydelens beboerhus, Laden, hvor han ofte stod for maden i det populære folkekøkken. Han bisættes fra Gellerup Kirke fredag d. 8. september kl. 12.00.
”Jeg har taget den mængde uddannelse, jeg skulle bruge for at kunne lave det, jeg havde lyst til”, sagde Lars Skydsgaard til Vores Brabrand med det karakteristiske skæve smil, der viser, at han sådan set mener det, men dog alligevel har blandet en snert af humor i.
De mange forskellige jobs i Danmark og Vietnam var med til at give mad på bordet, når hans helt store interesse – musikken – i perioder ikke helt har kunnet sikre indtægten.
Hans primære instrument var bas, men han havde gennem årene lært sig at spille en del andre instrumenter, så han kunne levere, ”hvad der kræves i situationen for at give den rigtige lyd.”
Og det var netop, hvad Lars Skydsgaard gjorde. Bidrog med det, som situationen krævede. For eksempel når han stod for maden i Ladens folkekøkken, hvor man hver fredag kunne nyde et billigt måltid mad i godt lokalt selskab.
Han kunne især godt li´ det vietnamesiske køkken. Alting kommer friskt ind og er tilberedt her og nu, lynhurtigt. Intet er overtilberedt. Kun suppen står og simrer længe, før den kommer på bordet.
Designede polytunneller
Et andet eksempel var dyrkningen af grøntsager i de små haver ved blokkene i Toveshøj. Her var Lars Skydsgaard altid klar med et godt råd – eller et tilbud om vanding når det var det, der var brug for.
Det samme med de såkaldte polytunneller, som han selv designede og producerede til en del af de lokale beboere. Enkelt, improviseret og alligevel grundigt, som man kan læse i erfaringsopsamlingen ”Sammen om en polytunnel”.
”Vi har ikke kunnet finde noget nedskrevet om de principper, så nu har vi samlet, hvad vi har lært,” fortalte Lars Skydsgaard, som blandt andet stod for at udtænke konstruktionen af de særlige låg, der gjorde det muligt at starte dyrkningen i det tidligere forår.
Friheden til at eksperimentere
Det var en dramatisk og trist dag, da Lars Skydsgaard en søndag i slutningen af august pludselig faldt om – typisk for ham midt i nogle praktiske gøremål ved blokken, hvor han boede.
Han skulle lige ordne nogle ting i sin lille have, inden han skulle til en familiesammenkomst, som han havde glædet sig meget til. Gode naboer og venner forsøgte genoplivning men forgæves.
Han var et kendt ansigt af mange i lokalområdet. En af dem, der binder et lokalsamfund sammen, altid klar til at give en hånd med.
Lars Skydsgaard var blandt andet manden, der i en årrække var en drivende kraft i etableringen af madklub og diverse madskoler, som regel med udgangspunkt i Laden.
”Jeg kan godt li´, at det er lidt projektagtigt”, siger han med det samme skæve grin, der viser, at det han mener er, at han egentlig godt kan li´, at rammerne ikke er fastlagt for meget på forhånd. Han vil helst have friheden til at eksperimentere.
”Måske er det også derfor, jeg har den her forkærlighed for mad. Man starter det op og prøver sig frem, til man når til et punkt, hvor man mener, at det kan serveres. Og så ser man, hvad der sker.”
Vil blive savnet af mange
Han kom vidt omkring i sit voksenliv, blandt andet med flere længere ophold i Vietnam, hvor han ønskede at lære det vietnamesiske køkken grundigt at kende. Her hjalp han hjalp en familie i hovedstaden med at drive en restaurant.
Dagen startede med, at bordene skulle sættes ud klokken seks om morgenen, til restauranten og køkkenet skulle gøres rent klokken ti om aftenen. I tiden indimellem hjalp han i køkkenet med at skrælle, snitte og rense de forskellige grøntsager. Her fik han sin store viden om det vietnamesiske køkken.
Han flyttede hjem til Danmark i 2007 og fandt sit blivende sted i Toveshøj, hvor hans lune smil og venlige væsen vil blive savnet af mange.
Lars Skydsgaard var i mange år ligeledes frivillig i Aarhus Festuge, hvor han hjalp med teknikken og havde overblikket. Han kom tit til live musik i Det Turkise Telt for at nyde både ny og velkendt musik.
Han havde især en forkærlighed for jazz, og komponerede også egen musik.
Udover at lave mad og spille musik var Lars en dygtig håndværker, som Teknisk Skole har nydt godt af. Han var lærer dér i nogle år og lærte ”rødderne” at mestre maskinerne i værkstedet.
Men hans gode håndværk blev tit udfordret af endnu bedre ideer, og han var ofte i gang med et nyt projekt, inden det gamle var færdigt – altid på udkig efter en endnu bedre måde at løse en opgave på.
Han efterlader sig en søn og to børnebørn.
