I hundredevis af ansøgninger og lige så mange afslag – eller slet ingen svar. Sådan oplever mange Gellerup-unge det danske arbejdsmarked. Tirsdag aften mødtes cirka 40 bydelsmødre og deres døtre og sønner med fem byrådspolitikere, som lyttede og spurgte ind til de mange triste fortællinger.
”Jeg har søgt over 100 forskellige jobs i mit sabbatår uden at få noget ud af det. Jeg har ringet og skrevet, men tit får man ikke svar, selvom man følger op. Eller også får man bare et direkte afslag: ”Vi har ikke brug for nogen lige nu.”
Sådan lød en af de mange fortællinger om at løbe panden mod muren på det danske arbejdsmarked tirsdag aften i beboerhuset Laden.
Frustrerede unge som oplever, at de ikke kan få en praktikplads eller et job, selvom de får tudet ørerne fulde om, at både den offentlige sundhedssektor og de private virksomheder mangler hænder. Mange af dem oplever, at det er fordi, de er anderledes. At de har et fremmed-klingende navn, bærer tørklæde eller er mørk i huden.
”Selvfølgelig skal man gøre en indsats for at få job, og jeg ved godt, at det er svært for mange andre. Det er bare virkelig svært at håndtere de mange afslag,” sagde en af de unge, som til sidst opgav at få et job i plejesektoren i Aarhus. I stedet lykkedes det hende at få et job i Skanderborg Kommune.
”Jeg har en del venner, som endnu ikke har fået job, selvom de har søgt lige så mange steder som mig, og inden for brancher, hvor de allerede har erfaringer,” lød det på mødet.
Må droppe uddannelsen
Flere unge mænd fortalte tilsvarende historier om deres forgæves kamp for at få praktiskplads i forbindelse med deres uddannelse som it-teknolog.
”Det er åbenbart helt umuligt at få en praktikplads, og så kan vi ikke komme videre i uddannelsen. Vi oplever at det er lettere, hvis man i forvejen har et netværk inden for branchen. Hvis man bare skriver uopfordrede ansøgninger, kommer man ikke igennem,” fortalte de og blev bakket op af flere bydelsmødre:
”Der er virkelig mange unge, som ikke kan få en praktikplads eller læreplads. Når der heller ikke er mulighed for skolepraktik, dropper de ud eller finder noget andet,” lød det fra en af bydelsmødrene, Farhiyo Abukar Mohamed.
”Vi får at vide, at det er svært for alle. Men når man har indvandrerbaggrund, har man bare endnu sværere ved det. Vi kan se det, og de unge kan se det. Som forældre bliver vi meget bekymrede: Er der overhovedet en fremtid for vores børn på det danske arbejdsmarked?”
Mangler ofte netværk
Rundt om bordet lyttede politikere fra fem forskellige partier til de mange ensartede fortællinger, og der blev spurgt ind til, hvad løsningerne kunne være.
”Hvad oplever I, når I fysisk møder op. Hvordan bliver I mødt,” spurgte byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Eva Borchorst Mejnertz.
”Jeg bliver nogle gange opfordret til bare at møde op, men der er en regel om, at de ikke må have vores ansøgninger liggende. Det er en nem måde for dem til at sige, at ”vi kan ikke tage imod din ansøgning. I må maile eller ringe til os.” Og når man så gør det, får man ingen svar.”
”Vi skal have en god snak med vores kolleger på Christiansborg om, hvad vi kan gøre i forhold til praktik, så man faktisk kan fuldføre den uddannelse, man har påbegyndt,” sagde byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Eva Borchorst Mejnertz afslutningsvis i beboerhuset Laden. I baggrunden det ene af de to borde, hvor den radikale Mahad Yussuf var samlet med de fleste af de fremmødte bydelsmødre.
”Hvad mener I selv, der skal til, for at I ikke løber hovedet mod en mur på denne måde,” lød spørgsmålet fra den konservative Mette Skautrup.
”Der er nogle skoler som træffer praktikaftaler med nogle virksomheder på forhånd. Det kunne være en stor hjælp, når man ikke selv kan trænge igennem,” lød et bud.
Desuden blev det foreslået at udvide netværks-samarbejdet med bl.a. Erhverv Aarhus om at kunne tilbyde de unge studerende en mentor.
Den store elefant i rummet
De fremmødte politikere erkendte alle, at de mange fortællinger viste, at der stadig finder forskelsbehandling sted på det danske arbejdsmarked:
”Det har været virkelig inspirerende at høre jeres historie om de her emner, der fylder meget for jer. Det fortæller mig, at de problemstillinger, vi har talt om i mange år, stadig væk findes. Jeg vil gerne love at arbejde for, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked,” lød det afslutningsvis fra det radikale byrådsmedlem Mahad Yussef, mens den konservative Mette Skautrup supplerede:
”Den store elefant i rummet er, at man bliver valgt fra på grund af sit navn. Jeg har jeg ikke svaret på problemet, udover at vi nok er nødt til at tage den elefant i små bidder. Vi må italesætte det, så tit vi overhovedet kan.”
Eva Borchorst Mejnertz fortalte, at hun oplevede en stærk følelse af uretfærdighed, når hun hørte de mange historie om den forgæves kamp for at finde et job eller en praktikplads.
”Vi skal have en god snak med vores kolleger på Christiansborg om, hvad vi kan gøre i forhold til praktik, så man faktisk kan fuldføre den uddannelse, man har påbegyndt. Og så tænker jeg, at vi måske kan få øget fokus på det, vi kalder lommepengejobs. Måske kan den indsats forstærkes.”
