De lokale ungdomsklubber har i denne uge fokus på demokrati, og mandag aften lykkedes det Ungerådet i Gellerup at samle en hel sal fuld af unge, som hørte den 27-årige samfundsdebattør Nafisa Fiidow tale om diskrimination, ytringsfrihed og racisme. Det fremkaldte mange reaktioner hos de unge.
Hvornår har du sidst været udsat for racisme?
Sådan lød spørgsmålet mandag aften til en stor gruppe unge, som deltog i Ungerådets debatarrangement om diskrimination i beboerhuset Laden.
”I dag – jeg blev kaldt ”en klam perker” i skolen.”
”Hvordan havde du det med det?”
”Jeg er ligeglad – jeg har prøvet det så mange gange!”
Sådan lød det lavmælte svar fra en pige, som deltog i mødet med den 27-årige debattør Nafisa Fiidow.
Hendes kontante udmelding satte gang i en lavine af historier fra mange af de unge deltagere. Indtil da var mødet præget af en del snak i krogene, skramlen med stolene og vandren ud og ind. Men pludselig blev der helt stille i salen, når den ene efter den anden fortalte om deres oplevelser.
Det mest slående var, at de fleste af fortællingerne var hentet fra de unges hverdag i skolen, gymnasier eller andre uddannelsesinstitutioner. Og ofte var en central del af historien oplevelsen af en manglende hjælp og støtte fra undervisere og ledelse på skolerne.
”Er det ikke bare vildt, at man har prøvet det så mange gange, at man er ligeglad. Som når man falder igen og igen og slå sig, så det bløder. Og at man så er ligeglad, fordi man har prøvet det så mange gange før…,” lød Nafisa Fiidows kommentar.
Hun afsluttede mødet med at spørge de unge, om de føler sig danske, og en af pigerne svarede:
”Det kan godt være, at vi er danske på papiret. Men når vi er sammen med vores danske venner, bliver vi behandlet anderledes end dem.”
Ubehagelige beskeder
Der er demokrati-uge hos Ung i Aarhus, som står bag ungdoms- og fritidsklubber. Derfor var Nafisa Fiidow inviteret til at komme og tale om diskrimination – et emne de unge selv havde ønsket på dagsordenen.
“Hvad afholder dig fra at sige din mening højt”, lød et af spørgsmålene til de unge.
Hun fortalte om sine egne oplevelser med at deltage i den offentlige debat. Hun er af somalisk oprindelse men opvokset i Skanderborg.
”Jeg er et mennesker med rigtig mange holdninger. Jeg synes rigtig mange ting, og jeg kan ikke lade være med at fortælle om det. Men når jeg stiller mig frem for at tale om, hvordan det er at være en sort ung kvinde med tørklæde i Danmark, får jeg ofte ubehagelige beskeder – tilsyneladende fra helt normale danskere med pæne profilbilleder, helt normale jobs og helt normale familier.”
Hun viste en af beskederne, hun fik for få år siden, mens hun gik på højskole:
”Tag en tur i skoven og hæng dig selv dit klamme stykke hud”
Hun fortalte om en undersøgelse foretaget af Amnesty International i 2023, der viste, at 7 ud af 10 danskere holder sig væk fra den offentlige debat på grund af frygten for at få ubehagelige kommentarer. Nafisa Fiidow forklarede de unge, at ytringsfriheden er en central rettighed i et demokrati:
Der var stor deltagelse til mødet i Laden fra de lokale ungdomsklubber. Foto: Benedikt Kabel Madsen.
”Ytringsfriheden er jo en rettighed, der er til for dem, der er længst væk fra magten. Det er en mulighed for at sige, at I ikke er enige. Ved I, at der er mange steder i verden, hvor der ikke findes den mulighed? Det er rigtig mange steder i verden, hvor for eksempel kvinder ikke kan kritisere en lov, der siger, at de ikke må gå i skole.”
”Ytringsfrihed er muligheden for at sige, at man er utilfreds. Det er dér, hvor al forandring starter!”
”I skriver markant grimmere til hinanden…”
Hun fortsatte med at tale med de unge om konsekvenserne af at tale grimt til hinanden på nettet. Hun indrømmede, at hun selv havde gjort det, og flere af de unge måtte også erkende, at de havde gjort det.
”I skriver markant grimmere til hinanden, fordi I bruger sociale medier på en markant anden måde end man gjorde tidligere,” lød hendes kontante udmelding til de unge – efterfulgt af en opfordring til at tænke sig om, inden man skriver noget på de sociale medier.
Der blev også tid til at tale om hendes langvarige konflikt med Rasmus Paludan, en sag, der har været hele vejen gennem retssystemet, siden hun i 2019 anmeldte ham for på åben gade at kalde hende en somalisk prostitueret. Det endte med, at hun vandt sagen i Højesteret.
”Jeg er helt vildt glad for, at jeg har vundet – og måske har skabt muligheden for, at andre kan gøre det samme. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale. Ellers kommer der folk som Paludan og forsøger at få jer til at holde mund,” sagde hun til de unge fra Aarhus Vest.
Klubberne i Toveshøj holder i løbet af ugen valg og taler om, hvorfor det er vigtigt at stemme.
Valg af livretter
Demokrati-ugen fortsætter i ungdomsklubberne resten af ugen. I klubben i Gellerup er der onsdag kl. 18.00-19.30 fokus på ungedemokratiet.
Repræsentanter for Ungerådet, Senatet og Ungebyrådet kommer og fortæller, hvordan det er at være med i et fællesskab med fokus på demokrati og handlekraft. Desuden er der fællesspisning.
I ungdomsklubben i Toveshøj vil der også være fokus på demokrati hele ugen med forskellige aktiviteter. Desuden har klubben taget initiativ til en fælles afstemning om, hvilken ret alle ungdomsklubberne skal præsenteres for til fællesspisning i uge 43.
”Vi gør det for at give de unge forståelsen for det her med valg. I løbet af ugen kan man stemme, og så tæller vi op og udsender valgresultater, præcis som ved et rigtigt valg. Så taler vi om, hvad et valg er, og hvorfor det er vigtigt at man stemmer,” fortæller klubleder Andrea Egholm, Klubberne i Toveshøj.
De unge kan blandt andet stemme på italienske retter som pizza og spaghetti, indiske retter som daal og chicken tikka masala, mexikanske tacos eller burritos eller danske tarteletter, frikadeller eller millionbøf.
