Igen i år er der forskellige muligheder for at søge julehjælp i Gellerupparken og Toveshøj. De fleste tilbud er til enlige med lavt rådighedsbeløb, men der er også nogle enkelte til par, også med et lavt rådighedsbeløb. Hvis du mener, at dette gælder for jeres familie, så er her nogle muligheder.
Børnenes Kontor: Ansøgnings periode fra den 1.oktober til 22.november
Julehjælpen består af mad til juledagene, gaver til børnene (legetøj og bamser), slikposer, billetter til AGF og Bakken Bears, et juletræ, og hvad der ellers er mulige for os at skaffe.
Julehjælpen.dk
Hvem kan søge? Hos Julehjælpen.dk kan alle økonomisk trængte familier i Danmark med børn under 18 år søge om julehjælp. Donationerne kan være legetøj, tøj, sko, smykker, elektronik, gavekort, julekurve og meget andet – nye såvel som brugte ting. Vi kan ikke garantere gavekort til julemad eller julekurve til alle.
Røde Kors: Åbner for ansøgninger fra d.1.november 2024.
Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. I de fleste tilfælde har vi et samarbejde med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælpen.
Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. I de fleste tilfælde har vi et samarbejde med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælp.
Julehjælpen varierer fra afdeling til afdeling, men består hovedsageligt af et gavekort til COOP på en værdi af 900 kr. eller en julekurv med lækre julevarer.
Børnesagens Fællesråd: Ansøgningsfrist 13. november
En økonomisk håndsrækning til børnefamilier med én forsørger, der lever på lav ydelse og som har brug for støtte til at kunne fejre julen.
For at komme i betragtning til et julestipendie skal du være eneforsørger og bopælsforælder til et eller flere børn under 18 år og have brug for økonomisk hjælp. Vi støtter eneforsørgere med lav indkomst, som f.eks. kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension eller en lav lønindkomst.
Et julestipendie udgør et kontant beløb. Julestipendiet udbetales skattefrit af Børnesagens Fællesråd.
Mødrehjælpen: Åbner for ansøgninger torsdag den 10.oktober
Julehjælpen består af et legat på 550 kr. man kan søge om hjælp til maks. 3 børn pr. familie.
Dansk Folkehjælp: Åbner for ansøgninger i perioden 16. oktober til 15. november.
Dansk folkehjælps julehjælp består af kr.800 til mad pr. familie plus kr. 500 til julegaver pr.barn ( maks. Kr.2800 kr. i alt til julehjælp pr. familie). for at kunne modtage julehjælp, skal man være forsørger på overførselsindkomst med hjemmeboende børn under 18 år.
Blå Kors: Ansøgning fra 22. oktober til 30. november
Hvis du har brug for at søge om julehjælp, kan du kontakte beboerrådgivningen i dit område og aftale en tid.
Beboere i Toveshøj: Maryam Fereidanian på 20185424 eller e-mail: mafe@bbbo.dk
Beboere i Gellerupparken: Abelone Asingh på 61282150
Beboere i Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odingården og Thorsbjerg kan kontakte Matilde Rod Andersen På 61282126 eller e-mail: maro@bbbo.dk