Kan man bygge sig ud af problemerne i Gellerup? Både lokale og gæster var i sidste uge med på rundtur i et Gellerup under forandring. Men i virkeligheden er det ikke de nye bygninger, der udgør den største forandring, fortalte direktør i Brabrand Boligforening, Kristian Würtz.
Vi går ned af Karen Blixens Boulevard i strålende solskin. Undervejs taler vi om alle planerne i Gellerup – og hvad det hele er på vej til at blive til.
Folk fra store dele af Aarhus er mødt op for at opleve ”den bydel, der gennemgår den største forandring i Aarhus Kommune,” som der stod i oplægget til arrangementet, der er en del af Aarhus Arkitekturfestival. Men også en del beboere i Gellerup er med på turen.
Undervejs hører vi om at skabe forandringer, der får folk til at opleve og se på Gellerup med helt nye øjne. Ambitionen om at omdanne ”et monofunktionelt alment boligområde til en attraktiv og multifunktionel forstad med byens bedste udsigt”.
Tag for eksempel vejnavnene. Før var Gellerup kendetegnet af veje med gode klassiske pigenavne som Bentesvej og Dortesvej. Men når ambitionen var at skabe en ny, mere bymæssig bydel valgte Aarhus Kommune i stedet at betegne vejene som gader, pladser – og med en boulevard som rygrad – for at tale byen frem i folks bevidsthed.
Og de anonyme pigenavne er blevet erstattet af navne med kulturhistorisk betydning som Karen Blixen og Inger Christensen.
De to gader er resultatet af et centralt element i helhedsplanen: Ud over nedrivninger af første fem boligblokke og de første renoveringer af andre, tilbageblevne, blokke er der arbejdet på at ændre hele bylandskabet. Der er kommet gennemgående gader og forbindelser, så man kan køre i bil gennem Gellerup.
”Analysen dengang var, at Gellerup var en bydel, der var indrettet på en måde, der havde nogle svagheder. Der var brug for flere forskellige former for boligtilbud og der var brug for at skabe noget attraktionsværdi – noget der kunne få folk, der ikke bor i bydelen, til at komme forbi.”
Det fortæller Kristian Würtz, som nu er direktør i Brabrand Boligforening, men tilbage i 2008-10, da den første helhedsplan var på vej, sad i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet.
Han leder rundturen med de mange beboere og besøgende og fortæller undervejs om sin personlige oplevelse af en bydel i stor forandring.
”Man kan altid diskutere, hvad der er blevet resultatet, men det er i hvert fald lykkedes i den første del af transformationen at få skabt en bydel, som rigtig mange mennesker har et ærinde i, selvom de ikke bor her. Der kommer flere besøgende i Gellerup end før.”
Mange flere boliger og arbejdspladser
Kristian Würtz fortæller, at helhedsplanen i Gellerup skulle baseres på den fundamentale fremgang, der var i Aarhus: ting: Både de økonomiske og befolkningsmæssige fremgang i hele Aarhusområdet skulle komme Gellerup til gavn.
”Selvom nedrivningerne nok fylder mest i folks bevidsthed, så er netto-effekten, at der bliver bygget rigtig mange nye boliger, så mange flere mennesker kan få bopæl og arbejdsplads i Gellerup. Og det er altså nemmere at gøre i en by, der vokser, og hvor tusindvis af mennesker skal finde et sted at bo,” siger Kristian Würtz.
”Og så ville man udnytte Gellerups placering som et temmelig attraktivt beliggende sted i Aarhus. Beliggenheden i en by, der vokser kraftigt, er bare blevet mere og mere central. Det er et stærkt kort, som også private udviklere har kunnet se.”
Tallene fortæller, at det går meget bedre i Gellerup end for 10 år siden. Men er det byudviklingens skyld? Det fik deltagerne i rundturen svar på undervejs. Foto: Aarhus Kommune.
Også chef for Integration og Bydelsudvikling i Aarhus Kommune, Sara Kruse, og projektudvikler Jacob Futterup Sørensen, A. Enggaard A/S byder ind undervejs.
Sara Kruse fortæller om kommunens ønske om at skabe gode mødesteder som Sports- og Kulturcampus, byparken og et måske kommende familiebad, der skal erstatte Gellerupbadet – samt markante symboler på forandringerne som for eksempel Porten til Gellerup.
Og Jacob Futterup Sørensen fortæller om A. Enggaards vej ind i Gellerup. Om byggeriet af Aarhus Kommunes kontorhus Blixens og hvordan man i entreprenørvirksomheden pludselig forstod de enorme muligheder i bydelen.
”Vi besluttede os for at gå ind i det og fik mulighed at bygge de første private boliger inde midt i Gellerup. Og det viste sig at være en enorm succes for os. Vi var positivt overraskede, for vi skulle også lige mærke efter, hvad Gellerup var for et område. Men vi kunne så se det, at der her var et uanet potentiale.”
Enggaard har siden sikret sig købs-rettighed på flere andre store byggefelter i Gellerup, blandt andet langs Edwin Rahrs Vej, hvor man håber at kunne opføre nye erhvervsbyggerier.
Foreløbig afventer virksomheden dog at kunne gå i gang med opførelsen af en ny bydel, Karen Blixens Kvarteret. Planerne er dog foreløbig blevet bremset af udestående retssager anlagt af beboerne.
En fantastisk vision
Vi besøger undervejs en af de klassiske store Gellerup-lejligheder, der nu skal renoveres som en del af den seneste udviklingsplan, der blev vedtaget af Aarhus Byråd i 2019.
Det var de boliger, som betragtet som banebrydende dengang i begyndelsen af 1970´erne, hvor der var bolignød i Danmark og nærmest boligslum i Aarhus Midtby. I Gellerup var de nye muligheder med to badeværelser, masser af plads og en fantastisk udsigt helt over til Samsø.
”Det var jo nærmest parcelhuse, man stablede oven på hinanden,” konstaterer professor Tom Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus, som senere også bidrager med sit perspektiv på forandringerne.
Han fortæller om arkitekturen, den franske arkitekt Le Corbusier og visionen om at skabe fremtidens boligbyggeri.
”Det var på mange måder en fantastisk vision, man materialiserede her. Det var en stor velfærdsmaskine. Bibliotek, hotel, skole, Gellerupscenen. I tråd med velfærdsstaten handler det ikke bare om at levere service men også om at danne folk,” sagde han, mens boligforeningsdirektør Kristian Würtz trak tilhørerne tilbage til nutiden:
”Boligerne var bygget til tidens babyboom, men i dag er mange familier ikke så store, så nu har vi brug for et andet lejlighedsmix.”
Med de kommende renoveringer indrettes der i to af de fem blokke fire lejligheder på hver etage i stedet for tre.
Tallene går den rigtige vej
Men hvad er status så? Kan man faktisk bygge sig ud af de problemer, som Gellerup især har været berygtet for – kriminalitet, stor ledighed og en sundhedstilstand der ligger betydeligt under gennemsnittet?
Det diskuterer oplægsholderne i et efterfølgende debatmøde i beboerhuset Laden.
”Der er i byrådet politisk enighed om, at Aarhus skal være en god by for alle. Der er et politisk ønske om, at børn herude skal have de samme livsmuligheder, som hvis man var vokset op andre steder i byen,” konstaterer Sara Kruse fra Aarhus Kommune.
Verdenspladsen og Sports- og Kulturcampus var et naturligt stop på turen – med en af de nedrivningsdømte boligblokke i baggrunden.
Og tallene viser, at det går den rigtige vej, siger Kristian Würtz:
”Vi kan se, at år efter år er husstandsindkomsterne stigende, og beskæftigelsesgraden og uddannelses-niveauerne er stigende for beboerne, også de beboere der bor hos os i det almene boligbyggeri. Og det synes jeg er en ekstremt vigtig målestok for, om vi bevæger os i en rigtig retning. For selvfølgelig er de fysiske ændringer ikke noget i sig selv.”
”Faktisk har vi i Gellerup en ledighed, der er over 10 procent lavere nu end for 10 år siden. Det er ret vildt!”
Personlige omkostninger
Undervejs byder mangeårig beboerformand i Gellerupparken, Helle Hansen, også ind med sit perspektiv:
”Jeg har været involveret i det her i 20 år og været med til at stemme om den første helhedsplan i 2010, hvor beboerne sagde ja. Jeg har været glad lige indtil nytårsaften 2018, hvor Lars Lykke holdt parallelsamfunds-talen,” fortæller hun.
”Vi troede jo, at Gellerup var home safe – vi var jo ligesom foregangssted med alt det, vi har lavet her. Og vi lå jo med de planlagte 30 procent almene boliger i 2030-planen under de ønskede 40 procent almene boliger. Men kommunen valgte ikke at tælle alle Enggaards byggerier langs ringvejen med og besluttede at rive yderligere 1000 boliger ned. Det er dér vi er i dag.”
”Der mangler de historier i fortællingen om, hvem det er, der skal bo her i Gellerup. Og at det på det personlige plan har kostet rigtig mange mennesker her en masse. Vi prøver at lære vores beboere om demokrati, og så klinger det hult, det der foregår.”
Kristian Würtz giver Helle Hansen ret i, at nogle af beboerne bærer nogle tunge omkostninger i transformations-processen.
Krav om ren straffeattest
Han forklarer, at Gellerup gennem årene på mange måder har fungeret som en stærk integrations-elevator, hvor mange beboere gennem årene klarer sig stadig bedre, inden de så flytter videre. Men typisk var de nye tilflyttere dårligere stillet, end dem der flyttede ud.
”Så der har været et behov for at transformere bydelen, så man langt bedre kan holde på beboerne i længere tid,” forklarer han.
Under et debat-arrangement i Laden efter rundturen fortalte fra venstre Jacob Futterup Sørensen, A. Enggaard, Sara Kruse, Aarhus Kommune, Kristian Würtz, Brabrand Boligforening og Tom Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus, om deres syn på udviklingen i Gellerup. Foto: Benedikt Kabel Madsen.
Sara Kruse tilføjer, at når man i Integration og Bydelsudvikling ser på tallene, kan man se, at beskæftigelsesgraden og uddannelsesgraden faktisk er endnu højere i de nye private boliger end den almene del af Gellerup. Og det er med til at løfte området samlet set.
”Kan man bygge sig ud af problemerne i Gellerup? Nej, det kan man absolut ikke. Der er fortsat brug for rigtig mange sociale indsatser, og det er bestemt ikke det samme som at bygge lejligheder i Aarhus midtby. Der er mange andre parametre, der spiller ind – for eksempel de forskellige udlejningskriterier,” siger Jacob Futterup Sørensen fra A. Enggaard.
Han henviser til, at byrådet har bestemt, at man – udover uddannelse eller job – også skal kunne fremvise en ren straffeattest, når man flytter ind i en privatejet lejlighed.
”Vi oplever, at det skaber en enorm tryghed, for dem der flytter ind i vores byggerier, at de ved dét om deres nærmeste naboer i opgangen – også i forhold til at kunne skabe fællesskaber på tværs.”
Næste vigtige skridt for Aarhus Kommune er også at få privatejede boliger i Gellerup:
”Vi ved bare, at det er en fordel med blandede boligtyper inden for samme skoledistrikt. Det gælder også ejerboliger. Vi ved, at folk bor der længere tid, og de børn, der bor der, er generelt mere ressourcestærke og velfungerende end i de andre boligtyper.”
