I en hel måned i træk er eleverne i 4.a på Ellehøjskolen hver morgen kravlet ind i deres klasselokale gennem et gammelt klædeskab, hentet nærmest direkte ud af Narnia-fortællingerne.
Og hvorfor nu det?
De har taget hul på en ny pædagogisk retning, projektbaseret læring, der bliver et bærende princip på Gellerups nye skole, Kløverskolen.
”Børn lærer og husker bedst, når de arbejder aktivt med virkelige emner,” lyder kernen i projektbaseret læring. Men hvad betyder det egentlig? Vi besøgte Ellehøjskolen for at finde ud af det.
Hvordan er det at gå i skole på den måde?
”Sjovt!! Jeg kan rigtig godt li´ det. Det er meget anderledes – og sjovere!”
Sådan lød det fra børnene i 2.a på Ellehøjskolen, da de med hånden i vejret kæmpede om at få lov til at fortælle, hvordan de oplever projektbaseret læring.
I løbet af november, har elever og lærere på Ellehøjskolen i fire uger øvet sig i den undervisningsform, der bliver bærende på Kløverskolen, der åbner næste sommer.
I 2.a har eleverne undersøgt, hvordan vi passer på hinanden og vores natur. Hele forløbet har været bundet op på børnebogen Ole og Koglefolket. Den handler om en dreng, der går ud i skoven og finder ud af, at grankoglerne er levende, når menneskene kigger den anden vej.
Så 2.a gik også ud i skoven – og fandt faktisk en koglefamilie med øjne, hat og tøj på. De tog familien med hjem til Ellehøjskolen og byggede et hjem til den.
Og ikke nok med det: De har sammen lavet endnu flere koglefamilier og har lavet huler og andre former for boliger til dem.
Lærer I også noget?
”Jaaa, vi lærer at bygge ting. Og at passe på naturen,” svarer eleverne beredvilligt. Faktisk har de bygget et helt lille landskab med træer, stier og en å med hjemmeproducerede fisk og skibe i.
Ud over at faget håndværk og design har en naturlig rolle at spille, er der også plads til klassiske fag som matematik og dansk.
I dansk har eleverne skrevet selvbiografier, sådan at de kunne skrive en biografi af deres respektive koglefamilier – deres baggrund, nutid og fremtid. Faktisk har de også fundet på adresser, emails og telefonnumre, så koglefamilierne kan sende breve til hinanden.
”Så kan de også blive venner med hinanden,” forklarer en af eleverne glædesstrålende.
Billedet viser 4.a´s arbejde med fantasy-genren. Det indebærer også en masse praktisk arbejde i billedkunst-lokalet.
“Det er en sjov måde at lære på”
Vi går ned ad gangen til 8.c, der er i gang med at forberede en uddannelsesmesse ud fra overskriften ”Hvad kan jeg blive?” I samarbejde med bl.a. Skills, Navitas og Kollektivbyen undersøger eleverne hver især et erhverv, de kunne tænke sig at uddanne sig til.
På uddannelsesmessen fremlægger de resultatet af arbejdet for deres forældre.
Undervejs har de været rundt og besøge en række virksomheder, blandt andet i Kollektivbyen på Gudrunsvej.
”Vi synes selv, det er ret spændende. Det er en sjov måde at lære på. Der er ikke så meget med, at læreren bare står og snakker. I stedet tænder vi vores egne hjerner og prøver selv at undersøge forskellige emner,” siger Salumi og Hajar fra 8.c.
De interesserer sig mest for uddannelsen som henholdsvis sygeplejerske og jordemoder og arbejder sammen undervejs, mens de undersøger både selve jobbet og uddannelsesvejen derhen.
Lærer i noget af det?
”Ja, det gør vi faktisk. Vi finder for eksempel ud af, hvordan vi kommer frem til den uddannelse, vi gerne vil ha´. Og vi har også haft en del ture, der har givet os ideer,” siger Salumi, som blandt andet fandt ud af, at hun ikke behøver at gå på gymnasiet for at blive sygeplejerske. I stedet kan hun blive optaget via en sosu-uddannelse.
Kan I mærke forskel på projektbaseret læring og almindelig undervisning?
”Ja, meget stor forskel. Det er sådan, at vi glæder os når der er projektbaseret læring, fordi vi her får mulighed for at lave nogle ting selv.”
Klasselokalet forvandlet tik en fantasiverden
Og så er vi fremme ved 4.a, der arbejdede med fantasy-genren. Det var her, garderobeskabet fra Narnia kom ind i billedet.
For at give eleverne den helt rigtige start på de fire ugers arbejde fik klassens lærere bearbejdet et gammelt garderobeskab sådan, at det passede til døren til klasselokalet. For at komme i gang med dagens arbejde, skulle eleverne hver dag kravle gennem skabet og ind i klassen, der i løbet af perioden blev forvandlet til en fantasi-verden.
”Vores mål er at få vækket elevernes fantasi. Vi vil gerne åbne dem, og for at gøre det prøver vi at skabe en masse knagerækker, som de kan hænge deres viden på, og som de kan bruge, når de skal skrive en historie, og når de læser bøger,” forklarede klasselærer Kristine.
4.a har lavet en hel væg fyldt med materiale og fotos fra det fire uger lange fantasy-projekt. Men det egentlige produkt var en oplevelses-eftermiddag for elevernes forældre.
”Men først skal de kende genren og reglerne i fantasy. Der skal ske noget uvirkeligt, men der må også gerne være et element af virkelighed. De skal selv skrive tekster på både dansk og engelsk, og de har også skåret små fantasivæsener ud i træ og meget mere. Så vi har gang i tusind ting og håber at nå at blive færdige med det hele.”
Det hele blev i slutningen af november præsenteret en eftermiddag for elevernes forældre – som naturligvis også måtte kravle gennem garderobeskabet for at komme frem til fantasiens verden.
Kløverskolen med fem bærende principper
Kløverskolen bliver den første folkeskole i Aarhus, der har projektbaseret læring som bærende pædagogisk princip. Nogle få andre skoler i Danmark arbejder på samme måde – men skoleleder Helle Mønster vurderer, at den nye skole i Gellerup bliver den første i Danmark, der direkte er bygget til projektbaseret læring.
Allerede i 2020 besluttede Børn og Unge-rådmand Thomas Medom, at den nye skole skulle være en profilskole baseret på projekt- og undersøgelsesorienteret undervisning.
”En undersøgelsesorienteret undervisning har vist en markant evne til både at løfte eleverne fagligt og styrke deres trivsel og engagement. Profilen har desuden en særlig evne til at mindske den sociale baggrunds betydning for elevernes læring særligt i dansk,” lød det fra Børn og Unge-forvaltningen i forbindelse med udmeldingen.
Især har en ny forskningsrapport om projektet Kvalitet i Dansk og Matematik overbevist Aarhus Kommune om, at en undersøgelsesorienteret tilgang kan have ganske stor effekt for både elever og lærere.
Kløverskolen vil bruge fem pædagogiske principper som vigtige i børnenes læringsprocesser: Virkelige problemstillinger, et fælles kick-off, selvskabte produkter, tid til refleksion og formidling.
I 2.a har eleverne undersøgt, hvordan vi passer på hinanden og vores natur. Som en del af projektet har de lavet et naturområde til koglefamilierne.
”Vores pædagogiske profil bygger på ny forskning, som peger på at børn lærer og husker bedst, når de arbejder aktivt med virkelige emner. Forskningen fortæller, at undersøgende og praktisk læring engagerer børn og styrker faglighed og dannelse, både for fagligt udfordrede og fagligt stærke børn,” siger skoleleder på Kløverskolen, Helle Mønster.
Hun præsenterer Kløverskolen som en skole for hoved, hjerte og hænder:
Hoved – At undervisning og fritidstilbud er koblet tæt, og børnene bevæger sig naturligt fra undervisning i deres baser og projektmiljøer til fællesskaberne i værksteder, fritidsmiljø og uderum.
Hjerte – At børnenes interesser og engagement sætter retning for hvad vi laver, uanset om vi inviterer til bålhygge, design i MakerSpace eller bydækkende koncerter.
Hænder – At forskningen peger på, at børn lærer og husker bedst, når de arbejder aktivt med virkelige emner.
Skolelederen håber, at den pædagogiske linje vil gøre Kløverskolen interessant for flere familier både i skolens distrikt og i resten af Aarhus.
Læs også:
