Tekst: Benedikt Kabel Madsen, fotos: Naturklubben
Naturklubben i Gellerup er et samarbejde mellem Det Boligsociale Hus og Red Barnet. Det er en fritidsaktivitet for børn mellem 6-12 år. Som navnet antyder handler Naturklubben om at lære børn om naturen, og de er altid udenfor i al slags vejr hvor hygge og sjov er i fokus.
Nogle af børnene er ikke vant til at være ude at lege, så nogle af dem er lidt bange for det de første par gange, men det går hurtigt over. Og her spiller de frivillige en stor rolle. Som en mor til børn i Naturklubben fortæller, er de frivillige gode til at holde øje med børnene, ligesom de er gode til at lege med dem og til at læse børnenes behov.
Aktiviteterne kan for eksempel være vendespil hvor de skal finde det rigtige insekt, der passer på en beskrivelse. Det kan også være, hvor børnene skal gå rundt i området og finde planter som de så snakker med de frivillige om.
Og som en af lederne af Naturklubben, Caroline Mølsted fortæller, er det ikke kun børnene, der lærer noget i Naturklubben, det gør de frivillige også. De frivillige lærer om forskellige kulturer både fra børnene og deres forældre. De frivillige deler børnenes glæde ved at være ude, selvom at nogle af børnene godt kan synes det er lidt koldt i vintermånederne.
Det er dog tydeligt, at både de frivillige og børnene hygger sig sammen og har det sjovt, selvom det kan være lidt koldt at være ude. Det betyder meget for de frivillige, at det er sjovt og hyggeligt, både for børnene og for de frivillige.
Et godt eksempel på, at der fokus på hygge og sammenhold i Naturklubben er, at der altid er bål, hvor børnene og de frivillige er sammen om at tænde det og til sidst laver de snobrød eller rister skumfiduser.
Ikke kun hyggeligt for børn!
Mange af de frivillige fremhæver nemlig, at de frivillige hygger sig med børnene og hinanden samt at der er et godt fællesskab blandt de frivillige. Det er også tydeligt at det sociale med andre frivillige og børn er vigtigt, da mange af de frivillige kender hinanden og Naturklubben på grund af Red Barnets sommerlejr. Hvor der også er fokus på at være sammen med børn, og et godt og hyggeligt fællesskab mellem de frivillige.
Henrik, som også er en af de frivillige, bruger også sine professionelle erfaringer som frivillig. Han er nemlig både tidligere naturvejleder ved Aarhus Bugt, og efterfølgende arbejdet inden for det pædagogiske felt, derfor gav det rigtig god mening for ham at melde sig som frivillig i Naturklubben.
Naturklubben klæder børnene godt på til at starte i en anden forening eller en ungdomsklub, når de er blevet for store til Naturklubben, da Naturklubben lærer børnene at koncentrere sig om noget andet end skole. Samtidig indgår børnene i sociale relationer med børn, de ikke kender i forvejen.
Men det kan også være at øve det danske sprog, med de børn der har udfordringer med det. Nogle af de frivillige fortæller om børn der ikke kunne dansk da de begyndte, men som i dag kan snakke og forstå dansk bedre.
Og her peger mange af de frivillige på den frihed, de har til at forme aftenen og aktiviteter som en vigtig del af Naturklubben, da de ved hvad børnene synes er sjovt at lave.
Kunne du tænke dig at være en del af det frivillige fællesskab i Naturklubben? Så kan du skrive til klubkoordinatoraarhus@redbarnet.dk og høre mere. Der er også mulighed for at blive vist rundt i området og snakke med en af de frivillige.