… men andre buslinjer dukker op i stedet, når køreplanen træder i kraft til august. Der sker store ændringer i Gellerup, og som tidligere omtalt mister Toveshøj sine busser – uden at der kommer nye til bydelen. 
Du kan stadig nå at brokke dig over – eller ligefrem rose – kørepanforslagene. Det gør du direkte fra denne side, hvor du kan trykke på hver enkelt busrute og sende dine kommentarer ind via hjemmesiden. Indsend dine kommentarer senest 30. januar  – modtageren er Midttrafik.
De buslinjer, der i fremtiden vil køre til Gellerup og Brabrand, hedder 4A og 15.
Linje 4A – hurtig?
Bogstavet A i 4A betyder, at det er en af de hurtigtgående og direkte A-busser, der skal være rygraden i buslinjerne fremover. Men selv om den kaldes hurtig, er den dog et minut længere om at komme til Banegårdsplads, end den nuværende linje 15 er det.
Til gengæld går busserne rigtig ofte på linje 4A – så ofte, at det er nok bare at stille sig hen til stoppestedet, så kommer den inden for fem minutter eller deromkring. Lidt længere er der imellem busserne lørdage og søndage.
Se køreplanforslaget for linje 4A
Linje 15 – banebrydende
Ruteforløbet er aldrig set før – se billedet her til højre. Det banebrydende er, at bussen kommer fra Åbyhøj og kører over Åby Ringvej og "rammer ind" på Gudrunsvej tæt på svinget. 
Bussen går fire gange i myldretiden, to gange i timen uden for. Om aftenen og i weekenden kun en enkelt gang i timen.
Så hvis du har nemt ved at komme til linje 4A, er der bedre chancer for, at der snart kommer en bus med det tal på.
Se køreplanforslaget for linje 15
Høring i to omgange
Hvis du er lidt forvirret over, at der også var en borgerhøring for knapt et år siden, så er der en grund til det. Bussystemet bliver lagt helt om, og derfor var der først en foreløbig høring uden køreplantider mv, hvorefter der i efteråret er lavet køreplaner i detaljer.
Beboerne i Toveshøj havde nok håbet, at der blev lyttet til deres kritik af manglende busser, da Familienetværket gjorde opmærksom på behovet for busser ind i Toveshøj.
Men kritikken er ikke blevet fulgt. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.