222 børn køres dagligt med bus til en anden skole, end skolen i deres lokalområde, selvom Tryg-Fondens forskning viser, at ordningen ikke virker. Bydelsmødrene i 8220 har opfordret Aarhus Byråd til at droppe ordningen, og politikerne skal onsdag aften diskutere sagen.
I flere år har Bydelsmødrene i 8220 opfordret politikerne i Aarhus Byråd til at droppe den såkaldte skolehenvisnings-politik.
Sprog-screeningen af flersprogede børn virker ikke efter hensigten – og er generelt årsag til stor frustration og uro i de familier, hvis børn skal gennemgå testen, lyder deres argumentation.
Gennem det seneste år har bydelsmødrene forsøgt at overbevise politikerne om, at det er en dårlig løsning at transportere børn til andre dele af Aarhus for at gå i skolen – samtidig med at forskning viser, at børnene lærer mindre og trives dårligere.
De har deltaget i et kaffemøde med skolerådmand Thomas Medom (SF), og de har selv inviteret politikerne fra Børn og Unge-udvalget til møde i Toveshøj for at fortælle om deres erfaringer.
Det har nu ført med sig, at forslaget om at droppe ordningen onsdag aften skal diskuteres i byrådet. Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten foreslår, at de 6-7 mio. kr., bustransporten årligt koster, i stedet skal investeres i at styrke de lokale skoler, som børnene kommer fra – f.eks. gennem to-voksenordning og øget samarbejde med forældrene.
Hovedmand bag forslaget er byrådsmedlem Mahad Yussuf, Radikale Venstre, som har deltaget i møderne med bydelsmødrene. Han håber, at det lykkes at finde et flertal for at afskaffe skolehenvisnings-politikken.
“Jeg håber, at vi kan få opbakning til en afskaffelse af ordningen, der ikke har virket som den skulle, uanset intentionerne. Og så er det en ordning, som jeg personligt synes er diskriminerende, fordi den tvinger nogle børn væk fra deres lokalområde alene på basis af deres etniske baggrund,” siger Mahad Yussuf.
Busbørn klarer sig dårligere
Siden 2006 har Aarhus Kommune før skolestart sprogscreenet alle børn med dansk som andetsprog.
Hvis screeningen viser et ”ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog”, mister de det frie skolevalg. Børnene kan kun starte på den lokale folkeskole, hvis under 20 procent af eleverne i klassen har et særligt behov for sprogstøtte.
Ellers henvises de til en modtagerskole med færre elever med sprogstøttebehov.
“I dag er 222 børn henvist til skoler uden for deres distrikt, hvilket betyder, at de bliver transporteret langt væk fra deres lokalområde. Forslagsstillerne finder dette utilfredsstillende, og ordningen har vist sig at være uholdbar i de knap 20 år, den har eksisteret,” lyder det i indstillingen.
De ialt fem byrådsmedlemmer fra de tre partier henviser til forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter, som i 2020 gennemførte en undersøgelse af henvisningspolitikkens effekt. Resultatet var klart:
”Resultaterne viser, at tosprogede børn med behov for sprogstøtte klarer sig dårligere og lærer mindre, når de henvises til en anden skole i kommunen, sammenlignet med hvis de starter på den lokale folkeskole.”
“Med andre ord betaler børn, der er omfattet af skolehenvisningspolitkken, i dag prisen for den fejlslagne henvisningspolitik, der har været gældende siden 2006. Denne politik, der tvinger tosprogede børn til at blive sendt til skoler langt fra deres hjem, har ikke løst de udfordringer der var hensigten, og de har ikke haft den ønskede effekt på elevernes faglige og sociale udvikling,” lyder det fra de fem byrådsmedlemmer.
De peger på, at de daglige busture, hvor mange børn transporteres langt væk fra deres hjem, gør det svært for dem at få et velfungerende socialt børneliv med gode venner og fritidsliv.
“I stedet bør vi fokusere på, hvad der er godt for det enkelte barn og sikre, at børnene får den støtte, de har brug for enten i deres distriktsskole eller andre nærliggende skoler,” skriver de.
De foreslår blandt andet, at Aarhus Kommune skal tilbyde rådgivning og vejledning til forældre med børn med sprogstøtte behov, så de frivilligt kan vælge den skole, der bedst understøtter deres børns udvikling.
49 lokale børn køres til en anden skole
Af de 222 børn, som aktuelt er en del af skolehenvisningspolitikken, kommer en betydelig andel fra Sødalskolens distrikt. Hele 49 elever fra lokalområdet – svarende til 2-3 klasser – bliver i dag kørt til en anden folkeskole i Aarhus.
Flest, 23 elever, køres til Højvangskolen i Stavtrup, mens 12 køres til Skåde Skole, 6 til Risskov Skole, 2 til Tranbjerg Skole, mens 5 går på naboskolen, Engdalskolen og en enkelt på Katrinebjergskolen.
Bydelsmødrene har i møderne med politikerne fortalt om den forudgående sprog-screening, der af både børn og voksne opleves som frustrerende og utryg.
Og forskergruppen med tilknytning til TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet som i perioden 2007-2016 undersøgte i alt 954 elever, kom yderligere frem til, at de henviste børn oplevede signifikant større mistrivsel i indskolingen som f.eks. ensomhed, hovedpine og mavepine end de børn, der gik på den lokale folkeskole.
Også fagligt viste det sig, at såkaldte busbørn klarede sig signifikant dårligere i de nationale tests end deres jævnaldrende på den lokale skole.
Aarhus Kommunes udgifter til administration af skolehenvisningspolitikken har gennem årene været nogenlunde stabil på ca. 2,0 mio.kr., mens udgifter til befordring af henviste elever har været svingende. Udgiften til bustransport har siden 2020 ligget på mellem 6,2 og 8,2 mio. kr.
