Bydelsmødrene i 8220 fortalte forleden politikerne i Børn og Unge-udvalget, hvordan sprogscreening og bustransport til andre skoler skader børnenes trivsel og læring. De vil i stedet have bedre sprog-indsatser i de lokale skoler.
Mange børn, der vokser op med flere sprog, vil naturligt være lidt bagud med det danske sprog i 5-års alderen. Men det udlignes som regel, når børnene fylder 8 år.
Derfor giver det ingen mening at sende børn til skoler langt fra hjemmet efter en enkelt sprogscreening i børnehaven, mener Bydelsmødre i 8220, som onsdag eftermiddag havde såkaldt foretræde for politikerne i Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune.
De henviste til forskere som Line Møller Daugaard, VIA University College, og Simon Calmar Andersen, TrygFondens Børneforskningscenter, da de mødte politikerne.
Sidstnævnte udgav i 2020 en forskningsrapport, der viste, at børn, der henvises til skoler langt væk fra nærområdet, trives dårligere og lærer mindre end deres jævnaldrende, som går på den lokale skole.
“Lad os i stedet styrke de lokale skoler og dagtilbud, hvor børnene er. Det er dér, vi kan gøre en forskel – ikke gennem tvang og transport, sagde bydelsmødrene blandt andet.
Ondt i maven hver morgen
De medbragte flere vidnesbyrd fra børn og unge, som har oplevet dagligt at skulle køre i bus i over en times for at komme i skole – og lige så lang tid om eftermiddagen, når de skulle hjem igen.
“Min tid som busbarn var en af de værste perioder i mit liv. Hver morgen vågnede jeg med ondt i maven – bare tanken om at skulle med skolebussen gjorde mig nervøs og gav mig kvalme,” skriver én af dem.
“Busturen tog næsten en time, fordi bussen skulle samle mange elever op undervejs. Den times føltes som en evighed. Jeg hadede at tage afsted, og når jeg endelig nåede frem til skolen, begyndte jeg allerede at tænke på turen hjem igen.”
Hun fortæller, hvordan hun tit kom for sent i skole eller måtte gå tidligt for at nå bussen. Hun nåede aldrig at blive færdig med tingene, de lavede i SFO´en, fordi hun skulle nå bussen.
“Pædagogerne kaldte os for “busbørn”, og det ord føles stadig negativt for mig. Det var som om, vi var en særlig gruppe – én der ikke hørte til. Det er noget, jeg stadig tænker over i dag: Hvorfor var det kun os indvandrere, der skulle med skolebussen?”
Mørketal af børn der burde være screenet og støttet
Aarhus Kommune er den eneste kommune i landet, der fratager familien det frie skolevalg, hvis barnet ikke klarer sprogtesten. Bydelsmødrene gjorde opmærksom på, at det skaber unødig stress og bekymring hos forældre og børn, allerede før skolestarten.
“Mange forældre fortæller, at de føler sig tvunget til at oplyse, at de kun taler dansk derhjemme, selvom det ikke passer – alene for at undgå sprogscreening og tvangshenvisning,” sagde de.
Det fører til et mørketal af børn, der burde være screenet og støttet, men som “forsvinder” i systemet.
“Hvis sprogscreeningen ikke medførte tab af skolevalg, ville forældrene ikke føle behov for at undgå den,” sagde de.
Bydelsmødrene opfordrer politikerne til at droppe ordningen og i stedet investere de ca. 10 mio. kr., den årligt koster Aarhus Kommune, i blandt andet ekstra personale med specialviden inden for dansk som andetsprog og sprogpædagogik.
“Målet er at højne børnenes trivsel”
Vores Brabrand har talt med en af bydelsmødrene, Ihssane Bokada, om besøget hos Børn og Unge-udvalget. Hun var positivt overrasket over, at bydelsmødrene fik forholdsvis lang tid sammen med politikern, og at flere af politikerne spurgte ind til bydelsmødrenes synspunkter.
Det var især mødrenes konkrete oplevelser med at være forældre til busbørn, som gjorde indtryk på politikerne.
“Politikerne var helt stille og lyttede, og flere af dem virkede oprigtigt interesseret i vores erfaringer og førstehåndsfortællinger,” siger Ihssane Bokada.
Hun håber, at Børn og Unge-udvalget vil tage mødrenes personlige oplevelser og forslag med i betragtning, når de skal afgøre, om ordningen skal fortsætte eller afskaffes.
“Vi mener jo, at pengene kan bruges langt bedre ved at lade dem følge børnene og lade dem gå på den lokale skole. Målet er at højne børnenes trivsel. Det er bare alfa og omega for, at de kan lære noget.”
Også repræsentanter for Århus Forældreorganisation mødte op hos udvalget og mente ligesom bydelsmødrene, at henvisningspolitikken bør afskaffes.
“Vi mener, at ordningen i sin kerne underminerer børns rettigheder, samarbejdet med forældre og overgangen fra dagtilbud til skole. Vi finder, at selve princippet i ordningen er grundlæggende uetisk,” lød det fra Århus Forældreorganisation.
