- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fernisering på projekt Kreativ Skræmmekampagne
9. juli 2023 kl. 15:00 - 16:00
Søndag d. 9. juli kl. 15 er der fernisering på kunstværker lavet af børn fra Gellerup/Toveshøj de sidste 2 uger under overskriften: Kom til kreativ skræmmekampagne. Ferniseringen starter ved beboerhuset Laden, Edwin Rahrs Vej 6B.
Workshopsene er gennemført og støttet af projektet Trafiksikkerhed i Gellerup, Aarhus Kommune og afholdt af Brabrand Billedskole i samarbejde med Bydelsmødrene i 8220.
Børnene har i workshopsene haft fokus på hvilke ulykker, der kan ske, når man kører uforsvarligt enten i bil eller på motorcykel, og det er der kommet både makabre og en smule horror-agtige kunstværker og små malerier ud af.
Børnene har været i alderen 6 til 13 år og især i den første uge var der mange drenge, som deltog.
Ved ferniseringen vil de deltagende børn fortælle om, hvorfor deres værker ser sådan ud, og hvad trafiksikkerhed betyder for dem.
Hele forløbet er dokumenteret, og i sensommeren vil der i lokalområdet åbne en fotoudstilling, der med fotos og 3 små filmklip vil vise processen af børnenes arbejde i løbet af workshopsene samt fortælle om deres overvejelser i forbindelse med de ting de har produceret og hvorfor.