Er man ved at være utålmodig for et svar på, hvor den nye stor-moské skal stå, er man nok nødt til at vente lidt endnu på en afklaring.
Miljø og Teknik ved Århus Kommune, er nemlig stadig i gang med at behandle sagen, inden den sendes til byrådet.
Den ansvarlige, Niels-Peter Mohr, Afdelingsarkitekt fra Miljø og Teknik, kan desværre ikke afsløre meget på nuværende tidspunkt.
”Jeg kan kun fortælle, at sagen stadig er under behandling. Jeg kan ikke sige noget om, hvornår den kommer til byrådet”.
Hvad siger en mulig bruger
Spørger man Abdi Mahmoud fra Bispehaven, er han ikke i tvivl om, hvor den gode placering for moskéen kunne være. Det er et sted, som er blevet diskuteret meget. Nemlig det grønne bælte mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej – lige neden for Globus1.
”Jeg synes det er en god idé at bygge den et sted, hvor der bor mange muslimer. Det er godt, for så kan folk lettere kom derhen, i stedet for at man måske skal tage to busser eller sådan noget. Det giver ikke mening at bygge den langt fra de mennesker, som skal bruge den”.