Selv efter mange advarsler om, at man ikke må smide skrald foran containeren i Rosenhøj, eller andre steder, er der ikke sket den store forskel.
Ikke kun udenfor bliver der smidt med skrald. Også i kældrene er der en masse ragelse. De mange bemærkninger, der er kommet fra boligforeningen og har stået i nyhedsbrevene, ser heller ikke ud til at hjælpe.
Overvarmemester Arne Danmand synes, at det er en masse tid, som går til spilde, fordi de skal gå rundt og samle skrald efter andre. Han synes, at han og de andre gårdmænd kunne bruge deres tid ude i området i stedet for at samle andre folks ragelse og spilde tiden med det.
”Vi bruger al for meget tid og kræfter på at samle skrald efter andre, og det vil vi hellere bruge på området,” siger Arne Danmand.
Bøde på 225 kr.
Da Rosenhøj har sin egen genbrugsstation, burde det ikke være nødvendigt for folk at smide skrald udenfor. De der gør det, får en regning med hjem, hvis gårdmændene finder ud af det.
”Rosenhøj har sin egen genbrugsstation, og stadig ser man skrald i kældre, ved siden af beholdere og endda udenfor genbrugsstationen. Konsekvensen af at smide med skrald kan være, at man får en bøde på 225 kr.,” siger Arne.
Nogle personer har det med at blive ved med at smide skrald, selvom vedkommende er blevet advaret flere gange.
”Vi kender for eksempel en familie, som bevidst har smidt skrald seks gange, selv efter utallige advarsler og regninger, som de har fået.”
I Rosenhøj er der 27 blokke, og ud af de 27 er 7 af dem storslemme. Det vil sige, at der ikke ser ud som der burde i de forskellige opgange og kældre. ”Ud af 27 blokke, er 7 af dem hårdest ramt af syndere. Blok 13 er et eksempel på den mest beskidte blok i Rosenhøj.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.