Gellerup Højskole har taget hul på sit tredje familiesommerkursus, der denne uge har temaet ‘Kreativitet og Kunst’.
Og kursisterne på sommerskolen har fra starten af ugen både brugt kunsten og kreativiteten sammen kunstneren Thomas Kruse. De har nemlig været i gang med at male et stort vægparti ved den vestlig indgang til højskolen, der har til huse på den nu nedlagte Nordgårdskole.
Det bedste sted
Motivet er et fantasi- eller drømmelandskab, som de ca. 30 deltagere på kurset har malet på baggrund af temaet “Det bedst sted for mig”. Og der er både drømmehuse, butikker, regnbue og solnedgang.
“Man kan sige, at det er forestillinger eller forbilleder, som vi har malet. Det gode vi allerede har, eller det gode vi gerne vil have,” fortæller Thomas Kruse, der er glad for at være med på den nye højskole som underviser i de to dage vægmaleriet er på programmet.
Thomas Kruse og Gellerup
Kunstneren har mange gange tidligere været involveret i kunstprojekter i Gellerup. Blandt andet var han midt i firserne med til at male de to store gavlmalerier på blokkene på Gudrunsvej.
“Og helt tilbage i starten af halvfjerdserne var jeg også med til at komme med forslag om kiosker og små forretninger i lejlighederne i stueetagerne. Ligesom man snakker om nu i helhedsplanen,” fortæller Thomas Kruse, der sammen med højskolens kursisterne holdt en lille reception for det nye vægmaleri tirsdag eftermiddag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.