”Religion bør ikke have noget med integration at gøre, men betragtes som borgerret. Vi må droppe konspirationsteorierne”, lyder Lene Kühles klare udmelding. Hun er lektor og phd. på Center for Multireligiøse Studier ved det teologiske fakultet på Aarhus Universitet
En moske vil ifølge Lene Kühle ikke ændre noget i negativ retning – men simpelthen sende det signal, at det er ok at være muslim i Danmark, mener hun.
”Det danske samfund er ikke imod islam. Ved at bygge moskéen ligger der en signalværdi, idet man simpelthen bygger bro henover forskellighederne”, siger Lene Kühle.
Gør op med det sort-hvide billede
Lene Kühle har i bogen ‘Moskeer i Danmark’ beskæftiget sig indgående med muslimske grupper i Århus og har derfra en meget indgående viden om de forskellige grupper. Hun erkender, at danskerne er meget splittede omkring en moske. Århus er i forvejen en magnet for muslimer, og det er Gellerup også – på tværs af minoriteterne.
”Det usædvanlige ved dette projekt er, at det tværetnisk og på denne måde går på tværs af etniske minoriteter. Det, der kan gøre godt i dette projekt, er at det forener de etniske minoriteter inden for Islam, hvor man aktuelt har en isolation,” siger Lene Kühle og punkterer derved myten om ´danskerne og muslimerne´ – dem og os. Så enkelt er det ikke, mener Lene Kühle.
Læs om Lene Kühles arbejde