Borgerportalen tog ud i Herredsvang for at spørge tilfældige om situationen i Herredsvang i forbindelse med ordensmagtens besøg i området.
Frederik Roed, matematik og økonomi studerende
Oplever du, at der kommer mere politi i Herredsvang?
”Der har været en del politi i området i den sidste måneds tid.
Hjælper det på freden?
Jeg synes, at det har hjulpet, der er blevet mere roligt.”
Kim Pedersen, driftsoperatør
Oplever du, at der kommer mere politi i Herredsvang?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg handler ellers altid i Fakta og er derfor her  tit. Jeg har kun hørt i nyhederne, hvad der er foregået af uro, men aldrig oplevet det selv.”
Så du har slet ikke set politi her omkring?
”Det kunne være, at de gange jeg har været her, har politiet ikke været her.”
Tahir Ebrahime, buschauffør kursist
Oplever du, at der kommer mere politi i Herredsvang?
”Jeg synes, at der er kommet mere politi i forhold til før. Jeg har boet her i to år, og i det sidste år har der været mere uro end tidligere.
Hjælper det på freden?
”Det har hjulpet med politi, og de unge bliver væk fra torvet.”
Gobi Ratnasingam, el. ingeniør
Oplever du, at der kommer mere politi i Herredsvang?
”Jeg har boet her i 22 år, og der har været flere politifolk i forhold til for fem år siden.”
Hjælper det på freden?
”Der er ikke mange grupper af unge som hænger ud her mere. Ja, det virker.”