Der var god stemning og højt humør, da maleren Lone Hjuler havde fernisering på sine billeder i pinseferien.
Lone Hjulers billeder er lette, farverige og med et strejf af det eventyrlige i motivvalget. Hun siger selv, at hun nok ubevidst er i slægt med impressionismen. Da hun bliver spurgt, hvad hendes baggrund for at male er, siger hun ”det må være generne. Min far var multikunstner”.
Desuden har Lone Hjuler på egen hånd opsøgt forskellige kunstnere, som har været hendes læremestre.
69-årige Erling Vendelbo var med til at festligholde ferniseringen , idet han reciterede egne digte. Et af dem gengivet herunder.
NÆSVIS KNIV ER ALTID FØRST I SMØRRET
Barberen skærped´ knivens æg
for han sku´ rage af mit skæg
Det kan jo smutte nemt det skidt
Men tredje gang gik han for vidt
På hovedet som jeg fik tilbage
Sad kun min ene dobbelthage.
Billedernes fantasifuldhed og de oplæste digtes barokke humor passede godt til hinanden, og gjorde ferniseringen  til en fin lille oplevelse.
Vil du vide, hvornår og med hvem, der næste gang er fernisering på Galleri Grane så se .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.