Over 200 herboende iranere og enkelte danskere var torsdag aften samlet ved Rådhuspladsen i Århus for at deltage i en støttedemonstration til de iranere, der i disse dage protesterer i Irans gader imod udfaldet af det omdiskuterede præsidentvalg.
Utilfredse med valgresultatet
Iranerne er utilfredse med valgresultatet i sidste uge, der tildelte den siddende præsident Mahmoud Ahmadinejad sejren. De er overbeviste om, at der er tale om en valgsvindel og kræver derfor et omvalg.
I København og flere andre steder i verden har der i de sidst dage været lignende støttedemonstrationer, som skal vise iranerne, at de ikke er alene og at verden tænker på dem og er bekymret for dem.
Nej til undertrykkelse!
Bag demonstrationen i Århus stod bl.a. byrådskandidaten og iraneren Reza Taremian. Han indledte demonstrationen ved at rose den iranske befolkning, der har trodset præstestyret i Iran og sat deres liv på spil for at opnå demokrati.
”Vi skal sige nej til undertrykkelse og vi skal vise vores støtte til de Iranere, der lige nu går på Irans gader for demokrati” sagde Reza Taremian.
Demonstranterne ved Rådhuspladsen havde massevis af banner og plakater med, hvorpå der bl.a. stod ”Hvor er min stemme” og ”Stop vold mod iraner”.
De råbte også flere slagord på persisk og danske, blandt andet ”Død over diktator” og andre slagord, som demonstranterne råber på gaderne i Teheran, Isfahan og andre byer i Iran.
Vi kræver et retfærdigt valg
Maria Arianfar, som er næstformand og projektleder i kvindehuset i Viby, holdt også en kort tale, hvor hun også roste de modige iranere der kæmper for friheden og sagde: ”vi kræver et retfærdigt valg- det er ikke meget at forlange”.
Til sidst blev der holdt 1 minuts stilhed i sympati med de 8 demonstranter, der har mistet livet i de seneste dags uroligheder.