Resume: Føljetonens kapitel 1 handler om en ødelagt bænk groet til med brændenælder i Klokkerparken.Flere muligheder presser sig på for at forklare tilstedeværelsen af en ødelagt bænk med brændenælder i en kommunal park. Kapitel 2 foregår en halv måneds tid senere, hvor brændenælderne er forsvundet. Tilbage er en ødelagt bænk, hvor en bænk med god grund er sat.
Kapitel 3: Hvad venter stolper og fliser på?
Nu er det ødelagte sæde fjernet fra den ødelagte bænk i Klokkerparken. Men tilbage står to metalstolper, som har båret bænken fra dens ankomst til Klokkerparken. Også det fliseunderlag, som er en del af det oprindelige bænkanlæg, ligger fortsat, hvor det lå.
Venter de to metalstolper på at blive fjernet af kommunens afdeling for fjernelse af metalstolper fra ødelagte bænke? Og venter fliseunderlaget på at blive gravet op af kommunens afdeling for opgravning af fliseunderlag til ødelagte parkbænke?
Eller venter jernstolper og fliseunderlag på et nyt sæde til retablering af en bænk, hvor der gerne bør en bænk at stå?
Fortsættes
Vil spændingen udløses i kapitel 4? Følg med på Aarhusvest.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.