Livsværkstederne har i nogle uger lagt op til at lære folk med anden etnisk baggrund end dansk, hvordan man kan stemme til kommunalvalget. På Livsværkstederne finder man det vigtigt, da kommunalvalget er vælgernes måde at få indflydelse på. Nogle ved noget om politik, men det er kun et fåtal, der vil blande sig.
Spændte på vælgermødet
Projektets leder Verner Karkov var ordstyrer på det valgmøde, der blev afholdt i Livsværkstederne den 5. november, og hele dagen havde folk været spændte på, hvad de fremmødte politikere havde at fortælle dem.
Fik svar på spørgsmål
Ove Linnet var en af de ca. 55 der var mødt op. Det var første gang, han havde været til et valgmøde, og han glædede sig til at høre hvad de kunne fortælle:

"Så har jeg noget at forholde mig til og kan få et overblik over helhedsplanen. Det er helt sikkert, at jeg vil stemme den 17. november," sagde han.
Valgmødet indfriede forventningerne. Ove Linnet  fik de svar han kom efter og var positiv over valgmødet.

Livsværkstedernes betydning
De fire politikere, der var mødt frem fik også noget med sig hjem: De fik set, hvad livsværkstederne kan bruges til. Der var en god stemning og de gav sig tid til at svare på de spørgsmål, der blev stillet.
Mennesket bag politikerne
"Det giver mening for os at arrangere et vælgermøde  fordi det pludselig kommer til at betyde noget, hvad jeg som borger mener. Det er inspirerende at opleve, at politikere også er menneskelige ligesom vi andre er: At møde mennesket bag politikeren," siger Verner Karkov fra Livsværkstederne.
www.livsvaerkstederneigellerup.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.