Tænkepauser fra skoler kræver netværk og samarbejde

"Hvis en elev opfører sig dårligt i skolen, er det ikke mindre skole, men mere skole der er brug for!" lyder den kontante udmelding fra Jens Winther fra Socialcenter Vest på spørgsmål om brug af tænkepauser som sanktion over for elever.
Hjemsendelse af skoleelever problematisk
"Tag ikke skolen fra børn som fast holdepunkt," advarer Jens Winther i en kommentar til den kritik, som Gitte Bülow Light fra Bispehaven har rejst af hjemsendelse af børn på tænkepauser, mere eller mindre overladt til at være boligområdets problem. "Vi bør undgå, at elever sendes hjem med en frustration, der går ud over boligområdet," tilføjer Jens Winther, "og uanset om det kaldes tænkepause, pusterum eller ti timers skolegang om ugen som folkeskolelovens minimumskrav, er det hver gang et nederlag for eleven."
Samarbejde med Ellekærskolen 
Jens Winther bekræfter et godt samarbejde med Ellekærskolen, som betyder, at skolen tager kontakt i tilfælde af problemer med en elev, som kan udløse tænkepause. "Vi har et lokalt netværk, hvor alle kan kontakte alle, og hvor nogen straks kan tage over i lokalområdet. Uden at det skal gennem formelle kanaler. Ellekærskolen ringer f.eks. til Pia Mortensen, der leder det boligsociale arbejde i Bispehaven, eller til mig. Og vi forsøger så straks at stable et alternativt ’undervisningstilbud’ på benene."
I en kommentar til Gitte Bülow Lights forslag om ’oprydningsklasser’ udtrykker Jens Winther betænkelighed ved samling af elever i ’taberklasser’, men ser individuelle forløb med oprydningsarbejde styret af en voksen pr. elev på skolen som en mulighed.
Som Gitte Bülow Light erkender Jens Winther, at skolerne har for få midler til rådighed til løsning af problemer med den halve snes procent elever, der "tumler og fumler".
‘Skole’ uden for skolen
"I forhold til skolerne er der behov for lokale løsninger, som bringer også andre muligheder i spil i lokalområdet end skolens egne muligheder," fortsætter en tydeligt engageret Jens Winther: "Der er brug for en ’Bispehaveskole’, en slags surrogatskole, en ’skole’ uden for skolerne, drevet i fællesskab af det lokale netværk. Hvis en elev ikke kan være på skolen, skal der være et andet sted for eleven." I hæsblæsende tempo opremser Jens Winther en lang række ideer til beskæftigelse af eleven i institutioner, boligområde, forretninger: "Men formålet er naturligvis hurtigst muligt at bringe eleven tilbage i skolen eller videre i undervisningssystemet."
Håbløst at samarbejde med 25 skoler!
Entusiasme til trods erkender Jens Winther vanskeligheden i et samarbejde mellem skole og en ’Bispehaveskole’. Det skal ses i lyset af, at børn fra Bispehaven ikke er samlet på den lokale skole, men spredt på noget i retning af 25 skoler fordelt over hele Århus.