“Fastelavn er mit navn”

I dagbladet Politiken beklager James Price, kendt fra en madserie i tv, at fastelavn er skubbet lidt ud på et sidespor på grund af halloween fra USA, som også handler om at klæde sig ud.
James Price synes, vi skal holde fast i fastelavnen som en god gammel nordisk tradition.
Fastelavnsfester søndag
Hvis du er enig, kan du vise det ved at deltage i en fastelavnsfest på søndag. Der vil nok være sådan en i også i dit nærområde. Endnu da.
En mulighed er fastelavnsfesten arrangeret af Trivselshuset i Bispehaven, hvis cafe på Hasle Centervej 159 sælger billetter til og med onsdag. Det koster 15 kr. for børn og 10 kr. for voksne. Børn loves fastelavnsboller, saftevand og fastelavnsris og kan være med til at slå katten af tønden.
Tøndeslagning
Men hvorfor slå katten af tønden? Tja, vel blot fordi det er skideskægt at banke løs på en tønde, der buldrer. Og fordi det er spændende, hvem der opnår værdighed af kattekonge ved at slå det sidste slag, der får tønden til at falde til jorden splittet i tøndestaver og tøndebånd.
Så kan voksne, der har lyst til det, fundere over, hvorfor det hedder at slå katten af tønden, og hvorfor den heldige opnår titel af kattekonge. For som alle gode traditioner har også fastelavn en forhistorie. Tilbage er heldigvis kun det sjove, som vi alle kan være med til.
For længe siden var tøndeslagning en grum historie med en levende kat i tønden. Den gang slog voksne mænd løs på tønden, endda ofte til hest. Undskyldningen for den slags dyrplageri var vistnok, at den arme kat var et symbol på djævlen, som man på den måde viste vilje til at holde sig fra livet.
Fastelavnsris
At børn får et fastelavnsris, er der heller ikke grund til at lægge andet i, end vi til fastelavn er til fest og farver. – Selv om riset efter gammel skik er et frugtbarhedssymbol, der optrådte som optakt til forår både på marker og i ægtesenge.
Fastelavnsboller
Og vi kan vist alle sætte en fastelavnsbolle til livs uden betænkeligheder eller dybere mening. Også selv om fortæring af boller og andre lækkerier formentligt stammer fra en tid, hvor fastelavn var indledning på en religiøs fasteperiode.
Faste
Fastelavn var før kristendommens indtog i Danmark at fejre, at foråret var i sigte. Den oprindelige katolske kirke i Danmark gjorde festen til indledning på den kristne fasteperiode i 40 dage før påske. Men vil du have religiøst indhold i vore dages fastelavn, må du i kirke på søndag, hvor du hører fortællingen om Jesu forudsigelse af egen lidelse, død og opstandelse.