Kommentar: Flere fattige

Et af udgangspunkterne for Vestbyens Urbanprogram i perioden 2002-2007 var, at Gellerup, Hasle og Herredsvang i 2000 var Danmarks fattigste bydel.
Med støtte fra EU og Århus Kommune havde Urbanprogrammet til formål at vende en negativ udvikling og skabe en mere positiv fremtid for bydelen.
Urbanprogrammet løste ikke fattigdomsproblemet
Ved Urbanprogrammets afslutning i 2007 udsendte Urbanprogrammets Sekretariat en publikation om Programmets mange projekter og initiativer under titlen ’En bydel blev sat i bevægelse’. Urbanprogrammet i Vestbyen var en del af et europæisk projekt med programmer også andre steder i Europa. En international evaluering er stillet i udsigt i første halvdel af 2010. Her forventes fokus på bestræbelserne i Århus på borgerinddragelse.
Gellerup er stadig det sogn i Danmark med flest fattige. Også Hasle og Herredsvang placerer sig i den århusianske fattigdoms top 5. Det fremgår af en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I omtalen af undersøgelsen i den almene boligsektors blad ’Boligen’ skriver bladet, at "koncentrationen af fattige i de mest udsatte boligområder vokser uhyggeligt hurtigt".
Fattigdom mere normalt
I Gellerup er andelen af fattige fordoblet i løbet af kun fire år. Trods Urbanprogram. Fattigdom er normalt i Vestbyen, eller i hvert fald endnu mere normalt end i 2000.
På en konference i maj afholdt af Boligselskabernes Landsforening forudså den politiske kommentar Hans Engell i et indlæg, at både antallet af fattige og sociale forskelle vil stige: Fattigdom og isolation er en udfordring.
Fattigdom og udenomssnak
På samme konference vægrede socialminister Benedikte Kiær sig fortsat på regeringens vegne ved at anerkende fattigdom som et klart økonomisk forhold. I stedet pegede hun på boligforhold, sundhedshold, beskæftigelsesforhold og sociale forhold som fattigdomsindikatorer, hun ønsker at fokusere på.
Men fattigdom i områder som Vestbyen er et samfundsproblem, som staten må påtage sig et hovedansvar for. Den grundlæggende økonomisk fattigdom lader sig næppe klare som behandlingsproblemer ved boligsocial eller kommunal indsats eller ved borgerinddragelse i bydelsprojekter. Selv om der af andre grunde er hårdt brug for den slags i Vestbyen.
Egne drømme eller fællesskab
Fattige i Vestbyen kan uden en statslig økonomisk bekæmpelse af fattigdommen drømme om at bringe sig selv – eller deres børn – ud af fattigdommen.
Eller de kan skabe et fællesskab under fattigdomsvilkår.