Jens Elo Rytter, juraprofessor ved Københavns Universitet med forskningsområde i menneskerettigheder, er ikke i tvivl: Det er et problem, hvis man nægter borgere familiesammenføring med den begrundelse, at de har bopæl i et såkaldt belastet boligområde. Men det er just, hvad integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech og regeringen lægger op til i deres ghettoudspil, hvor et af punkterne hedder: ”Kravet til passende bolig ved familiesammenføring skærpes.”
Deraf må altså følge, at en bolig i Gellerup eller et andet af de 29 områder, som regeringen har udpeget, er ikke passende, hvis man ønsker sig at gifte sig med en udlænding og få ham eller hende til landet.
”Det vil kræve en meget lang udredning at forklare, hvornår det er en menneskeretligt krav at få familiesammenføring, men den korte, firkantede historie er: Når ens nærmeste tilknytningssted er Danmark, og man ikke kan etablere sig et andet sted, har man krav på familiesammenføring,” fortæller Jens Elo Rytter.
Hvad mener du så om forslaget fra regeringen, strider det imod menneskerettighederne?
”Indtil jeg har set det endelige lovforslag, vil jeg tage nogle forbehold og ikke melde håndfast ud, men som det tegner sig, ser det ud til, at der er et problem.”
Regeringen må rette sig efter domstolene
Skulle forslaget blive vedtaget, er det ikke sikkert, det får gang på jord. Flere gange tidligere har der været kritik af regeringen og DF’s stramninger på udlændingeområdet, der gik på, at de ikke overholdt menneskerettighederne. Og flere gange har domstolene grebet ind og begrænset stramninger for at sikre, at de overholdt menneskerettighederne.
Det kan også blive aktuelt denne gang, hvis forslaget bliver vedtaget: ”Hvis domstolene konkluderer, at en eventuel lovændring strider imod menneskerettighederne, er regeringen nødt til at rette ind – så er der intet de kan gøre,” forklarer Jens Elo Rytter.
