Kommentar: Fra integration til assimilation … eller hvad?

Om partiet Venstre virkelig har rykket sig, om de ønsker at kapre vælgere fra DF, eller om ambitionerne simpelthen bare er droslet ned, er ikke til at sige. Ja, måske skyldes forvirringen bare begrebsforvirring i partiet. I hvert fald viste weekendens Venstre-landsmøde i Odense, at retorikken i forhold til flygtninge og indvandrere er skærpet. Hvilket kommer oven på en periode, hvor regeringen har brugt meget tid på de ”lovløse tilstande i ghettoerne”.
Til landsmødet talte fremtrædende V-politikere ikke længere om ”integration” men i stedet om ”assimilation”, altså at indvandrere i vidt omfang skal opgive deres eget kulturelle bagland og i stedet optage det danske. Mens ”integration” levner mere plads til kulturel uafhængighed og handler om at finde fælles grundlag for at leve sammen, hvor parterne bevarer deres respektive kulturer.
”Skik følge eller land fly”
Ja, folketingsmedlem Peter Christensen gik så langt som at bruge udtrykket ”Skik følge eller land fly” og udtalte ifølge Information: ”… vi har vores måde at leve på i Danmark, og den skal vi ikke gå på kompromis med.” Han tilføjer: ”Assimilation er målet. Vi kan selvfølgelig ikke lave lovgivning om, hvordan folk indretter deres liv. Men det er målet, hvis vi også i fremtiden vil kunne bygge vores samfund på fælles værdier og tillid.” Den forhåbning, han ytrer i den sidste sætning, kan i øvrigt sagtens lade sig gøre i et samfund, hvor målet er integration …
Meget tyder dog på, at der ikke blot er tale om begrebsforvirring. I hvert fald at dømme efter hvad Søren Pind ved samme lejlighed sagde om begrebet ”assimilation: ”Det er et mere passende udtryk. For når folk kommer til Danmark, så kommer de selvfølgelig for at blive danskere.”
Jeg har forgæves lidt efter en fagspecialist, en ekspert, der kan be- eller afkræfte Søren Pinds sidste påstand. Det viste sig desværre umuligt.
Uenighed i partiet
En anden venstremand, Eyvind Vesselbo, er dog uenig i assimilationsideerne: ”Hvis man snakker om assimilation, så er det enten fordi, at man bruger begrebet forkert, eller fordi man virkelig mener det – og så har man helt misforstået måden, man skaber fællesskabet på.”
Der er ikke meget liberalisme tilbage i Danmarks Liberale Parti, for enhver liberalist vil naturligvis lade det være op ti denl enkelte og dennes personlige frihed at bestemme, hvordan han eller hun skal leve, så længe det ikke skader andre. Så vidt jeg ved, skader man ingen ved ikke at optage danske skikke men i stedet beholde sine egne. Men det er måske ikke det, som de herrer Pind og Christensen mener med ”assimilation”?
Hvorfor skulle ”integration” ikke blot være målet? Er det ikke sådan, vi sikrer den personlige frihed? Som vel også er en dansk værdi, og som vel også er noget, som Peter Christensen og Søren Pind sætter en ære i? Eller hvad?
Og et sidste spørgsmål: Bør Birthe Rønn-Hornbech fremover i stedet for ”integrationsminister” tituleres ”assimilationsminister”?