En ildsjæl fra Tønder, der har været chef de sidste mange år, blev tændt på en stilling som projektleder i en anden slags Bazar end den med grønsager, da han læste en spændende jobannonce. Skæbnen overraskede ham positivt med et genrejst hus, der skal give tag over hovedet for hjemløse lokale foreninger.
Hverdag kommer Per Thomsen nærværende og synlig ind på sit kontor, der ligger i midten af den renoverede gamle Nordgårdskolen, hvor tre arbejdskollegaer også holder til. Og med et venligt blik sætter han pris på andres tilstedeværelse, og med ord anerkender han deres indsats.
Ildsjælen Per Thomsen overskrider flere kommunale grænser for at komme på arbejde, men dog ikke egne grænser. For han har skiftet karrieren med hjemløse mennesker i Ålborg ud med hjemløse foreninger i Gellerupområdet, som nu kan samles i foreningernes ”basar” i Gellerup.
Per Thomsen siger, at han foreløbig kommer til at køre frem og tilbage mellem Aalborg og Brabrand. De rejste til Aalborg, fordi hans kone, der er biolog, fik job i Dronninglund, og nu er hun i gang med at uddanne sig til pædagog, siger han.
”Lav løn og bitter kulde”
Han sagde ja til kaldet, der går ud på; citat: ”Leder søges til farefuld færd. Lav løn, bitter kulde, lange måneder med fuldstændig mørke, konstant fare mv.” Han trøstede sig selv med at tænke på, at han ikke ville blive den eneste lavtlønnede, da han kom til at arbejde blandt folk med lavindkomst.
”Det er utroligt spændende at komme tilbage til det sted, jeg har boet længst næst efter Tønder, hvor jeg voksede op,” siger Per Thomsen, der har været ansat som projektleder for Foreningernes Hus siden den 1. november 2009.
I forbindelse med sit arbejde arbejder han sammen med mange nydanskere. Han fremhæver fordele som den positive indsats og engagement i det lokale samfund. Det kan medføre en stor personlig udvikling for brugerne, som er medlemmer af en eller anden forening, der bruger Huset.
Det siger andre om Per
Siden sidste år har Per Thomsen tabt sig, men han har til gengæld vundet andres tillid og tilfredshed. Han er diplomatisk og sørger for, at alle deltagerne på møder er tilfredse, siger arkitekt Vivian Riisager, der er frivillig i foreningsarbejde i Gellerup.
Ambara Hashii Nur, der er kontaktperson for Somalisk Kvindeforening, siger, at Per Thomsen har lederskabserfaring, og er han meget flink. Men selv om det lykkedes foreningerne at opnå flere af deres mål, ønsker hun fortsat, at der skal holdes flere møder med foreninger, understreger den 53 årige, der er udd. i Statskundskab.
Ali Nuur, der er formand for Det Somaliske Fællesråd i Århus siger, at Per Thomsen er god til at lytte. Foreningernes Hus er efterhånden er blevet til et godt hjemsted for diverse foreninger i Gellerup, tilføjer det forhenværende byrådsmedlem i Århus.
”Han forekommer mig at være en projektmager mere end en egentlig ildsjæl,” siger Birgit Munck, der er ansat som chefkonsulent ved Shaqo/Akantus. Som projektmager er Per Thomsen god til netværksarbejde, og han har ideer til, hvordan han skal få Foreningernes Hus til at overleve, tilføjer hun.