For tredje gang holder vietnameserne i Østjylland en stor sammenkomst på Gellerupscenen. Omkring 200 vil på lørdag den 27. august samles til en kulturel sammenkomst, som i år har fået titlen "Vi siger tak – Vietnamesisk".
Traditionen med at anvende Gellerupscenen startede i 2007, hvor man mindedes de mange tusinde vietnamesiske bådflygtninge, hvoraf mange fik asyl i Danmark
En båd har som altid en vigtig plads i kulturmødet, og Lisbeth Lautrup fra Gellerupscenen fortæller, at sammenkomsten minder om en revy, hvor 35 medvirkende på skift synger, danser, fortæller og spiller musik. På denne måde fortælles Vietnams historie gennem årene – og specielt bådflygtningenes dramatiske historie.
Dagen arrangeres af TNT Vietmedia, som er en århusisansk forening, som blandt andet driver en radiostation under Aarhus Global Media.
Gellerupscenen bidrager med lidt scenografi og teknik, men ellers er det arrangøren, som står for hele showet.
"Vi siger Tak" gælder ikke kun forfædrene i Vietnam, men også Danmark og andre lande, som har hjulpet de vietnamesiske bådflygtninge. Etniske danskere er derfor også velkomne til at deltage i arrangementet.
Blandt de inviterede gæster er tidligere borgmester Thorkild Simonsen, som var den første til at tage imod de bådflygtninge, der kom til Århus. Han har en særlig plads i de østjyske vietnameseres hjerter.
TNT Vietmedias hjemmeside
Billetter (50 kr.): www.gellerupscenen.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.