Tre arrangementer i Kvindehuset i Viby skal sætte fokus på det kommende folketingsvalg.
I morgen tirsdag kl. 12.30 – 14.30 er der politisk debatmøde med repræsentanter fra de forskellige politiske partier. Her er der mulighed for at høre oplæg om partiernes politik og komme med spørgsmål.
Mandag d. 12. september kl. 11.00 – 13.00 kommer byrådsmedlem Camilla Fabricius og fortæller om folkestyre i forbindelse med folketingsvalget.
Tirsdag d. 13. september kl. 10.30 – 12.30 arrangerer Kvindehuset et prøvevalg, så de praktiske ting omkring stemmeafgivelse kan afprøves og diskuteres.
For alle tre arrangementer gælder det, at det kun er for kvinder. Alle interesserede kvinder er velkomne, også grupper fra f.eks. integrationsprojekter.
Se mere på www.khaa.dk