Torsdag den 30. august har klubberne i Gellerup og ACFC inviteret til sommerafslutning og grill. Her bliver kvartalets ildsjælepris også uddelt til Najma Ahmed Mohamoud, som er utroligt glad og beæret over prisen. Prisen uddeles fra helhedsplanens "byggerodsoase-midler".
Da 28-årige Najma Ahmed Mohamoud, som er uddannet pædagog og for øjeblikket arbejder som vikar i klubberne i Gellerup, bliver spurgt om, hvordan hun har det med denne Ildsjælepris, bliver hun helt forlegen. Hun kan slet ikke forstå at hun havde vundet denne pris.
”Det er en utrolig stor ære at vinde denne her pris,” siger Najma og forsætter:” jeg har været frivillig i mange år og regnede da ikke med at jeg skulle få andet end tak for det.”
Hun håber denne pris kan inspirere andre unge mennesker til at arbejde frivilligt – også selvom de ikke får en ipad for det. Denne pris har i hvert fald inspireret hende til at arbejde videre med sit frivillige arbejde.
Somaliske Børn og Bedsteforældre
Najma Ahmed Mohamoud er en af drivkræfterne bag foreningen Somaliske Børn og Bedsteforældre, som er en et år gammel forening, som giver somaliske børn mulighed for at lære om deres kultur via deres bedsteforældre.
”Det er ikke kun en forening, som handler om religion, men lige så meget en forening, som handler om, at børn skal lære om deres bedsteforældres kultur, sprog og traditioner,” fortæller Najma.
Hun griner og fortæller, at det går rigtigt godt med foreningen, som lige nu har 72 familiemedlemmer fra hele Århus, og samarbejdet mellem dem går rigtigt godt.
Hvis du vil vide mere om denne forening,