Viby Gymnasium må pr 1. januar 2013 sige farvel til rektor Åge Weigelt, der har valgt at gå på pension efter 23 år på posten.
Åge Weigelt kom til Viby fra en stilling som vicerektor på Favrskov Gymnasium og har stået i spidsen for Viby Gymnasium siden 1989. Især udviklingen og vilkårene for de naturvidenskabelige fag har været en mærkesag for den afgående rektor i de sidste 23 år.
Søger ny rektor
Viby Gymnasium leder derfor nu efter en ny rektor, som kan overtage posten fra 1. januar 2013. Den nye rektor skal indgå i skolens ledelsesteam, der udover rektor tæller vicerektor Kim Kjærgaard og de to uddannelsesledere Dinna Balling og Tine Ørum Secher.
Skolen har godt 700 elever, fordelt på 22 STX-klasser og 6 HF-klasser, og der er aktuelt 77 lærere og 12 TAP-medarbejdere.
Der er ansøgningsfrist på stillingen som ny rektor mandag den 8. oktober kl. 12.
Stillingsopslaget kan ses her.