Det er godt et halvt år siden, at branden i Bazar Vest ødelagde en hel længe i bygningen. Nu er arbejdet med genopførelsen af den udbrændte bazar-del efterhånden så fremskredet, at der kan sættes en dato for genåbningen
D. 1. januar 2013 skal den nye bazar-del stå færdig og klar til kunder. Genopførelsen har gået støt og roligt fremad siden maj, og det glæder Bazarchef Ahmet Øcalan, at arbejdet nu lakker mod enden.
Han fortæller til Lokal Avisen Aarhus Vest, at det giver tryghed til alle i lokalsamfundet at få en bekræftelse på, at bazar-delen med sikkerhed bliver genopført. Han fortæller endvidere, at der allerede er lejere på plads, men at der stadig er ledige lejemål at få; der er bl.a. ønske om at få en større arabisk købmand som lejer.