Mette Vedsgaard Christensen, der har forsket i de unges sprog i Gellerup, har netop forsvaret sin Ph.d. afhandling, hvor hun overraskende finder frem til, at de unges århusianske dialekt er stærkere end deres ”indvandrerdialekt”.
Mette Vedsgaard Christensen ønsker at nuancere begrebet multi-etnolekt, som vi før har skrevet om her, fordi forskellene i sprogbrug ofte handler om dansk geografi og ikke etnisk baggrund.
”De optagelser, jeg foretog i Gellerup, spillede jeg for nogle skolebørn på Nørrebro, og kun i et enkelt tilfælde kunne de høre, at det var en person med indvandrerbaggrund, der udtalte sig,” siger Vedsgaard i en artikel på opinionen.dk.
Taler ikke samme dialekt
”Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at indvandrere i Aarhus og København opfatter sig som nogen, der taler samme dialekt. Det er interessant, fordi vi i dagligsproget har etableret nogle nationale kategorier om ’tosprogede’ og ’indvandrere’, der virker vigtigere end regionale danske tilhørsforhold,” fortsætter Mette Vedsgaard.
Vedsgaards forskning giver altså anledning til at genoverveje opfattelsen af indvandrersprog og wallah-dansk. Hun finder det af større betydning, hvor man befinder sig geografisk i Danmark, end hvor man oprindeligt kommer fra.
Holder liv i den århusianske dialekt
Mette Vedsgaards forskning viser ikke blot, at de unges sprog i Gellerup er mere præget af deres geografiske placering end deres etniske oprindelse; den viser også, at de i særlig grad er med til at holde liv i den klassiske århusianske dialekt. De taler nemlig i mange tilfælde mere århusiansk end deres jævnaldrende med dansk baggrund
Der er ikke nogen entydig forklaring på dette, fortæller Vedsgaard til Jyllands-posten, men giver dog et bud alligevel, "det kan være, fordi de ikke helt ved, at vi opfatter dialekter som usmarte, og at vi opfatter dem, der taler dialekter, for lidt uintelligente. Men det kan også være fordi de vil vise, at de er godt integreret."
