I løbet af første kvartal vil Bydelsmødrene i Gellerup stifte en forening og indkalde til generalforsamling.

Foreningen vil igangsætte forskellige aktiviteter. Et af de første vil foruden samarbejdet med Perlevennerne være afholdelse af Kvindernes Internationale Kampdag fredag d. 8. marts. Dagen vil blive fejret med taler med fokus på ligestilling og ligeberettigelse foruden mulighed for at spise morgenmad. Der vil komme nærmere oplysninger ud om arrangementet.
Kontakt Bydelsmødrene
Ud over forskellige aktiviteter kan du komme i kontakt med Bydelsmødrene ved enten at skrive til os og få svar på mail eller telefonisk, men du kan også via mail bede om, at vi mødes.
Vi kan give dig information om, hvad der rører sig i Gellerup, og tilbyde dig en snak om kost, sundhed, motion og skole-hjem-samarbejde, hvor du skal henvende dig med forskellige spørgsmål eller problemer.
Du kan kontakte os på mailadressen: bydelsmor8220@hotmail.com
Samarbejde med Perlevennerne
Bydelsmødrene og foreningen Perlevennerne har indledt et samarbejde. Det består i, at der den første søndag i hver måned vil blive afholdt et arrangement i Café Perlen, Yggdrasil.
Arrangementerne vil i foråret 2013 være d. 3. marts, hvor der er fokus på temaet ”Sundhed og bevægelse”, d. 7. april og 5. maj med fokus på besættelsen/befrielsen i ny og overraskende sammenhæng og endelig 2. juni, som endnu ikke har fået et tema. Alle arrangementerne foregår mellem kl. 14 og 16. Man kan bare dukke op. Der er ingen tilmelding men gratis kaffe og kage!