Perlevennerne har fået støtte af Gellerups Kulturmidler til et tegne- og maleundervisning for kvinder og unge piger.
Kurset starter d. 18. februar i det kreative værksted i Beboerhuset Yggdrasil.
Underviseren er den russiske tegnelærer Irina Kazachkova, der i fem år i Danmark har undervist børn og voksne i tegning og maling.
52-årige Irina Kazachkova er selv uddannet fra Tver Kunstakademi med tilknytning til Moskva Kunstakademi. Hun har boet i Danmark i seks år, bor i Åbyhøj og arbejder som social- og sundhedshjælper.
Deltagerne på malerholdet skal løse en opgave i at lave et billede af Gellerup, som skal vises frem ved Grundlovsfesten.
Praktisk:

·         På holdet er der plads til 12 kvinder og unge piger på mindst 12 år.

·         Kurset foregår mandage kl. 17-19 i Yggdrasil, Dortesvej 35A.

·         Pris: Voksne 150 kroner / piger 50 kroner – inklusiv materialer.

·         Start mandag d. 18. februar – kontakt Helle Hansen, mobil 40 71 86 75.