Børn og forældre fyldte hele hallen på Tovshøjskolen, da den torsdag fejrede sin 40 års fødselsdag. Der var dækket op med store fødselsdagskager, og familierne var kommet med dejlig mad til en kømpe-buffet.
Skolens store musikprojekt – MusikUnik med 2. og 3. klasse – gav flere numre, og de endnu mindre elever sang premieren på en ny Tovshøj-sang. 
Både Tovshøjskolens leder Aase Nielsen og formand for skolebestyrelsen, Ibtihaj Hassan El-Khodr, holdt taler – og så hyggede man sig ellers.