Lørdag formiddag havde Gellerup besøg af valgbussen foran City Vest. Her kunne folk, der var forhindret i at stemme på valgdagen den 19. november, sætte deres kryds i bussen i stedet for.
Nåede du ikke valgbussen lørdag, kommer den forbi Bazar Vest igen i morgen søndag den 10. november kl. 12-14. Du behøver ikke medbringe dit valgkort, men blot gyldig legitimation, eksempelvis sygesikringsbevis.
Gellerups første stemmer sat
I følge bussens personale var besøgstallet i bussen ikke overvældende. Men det har heller ikke været forventningen, det tidlige tidspunkt en lørdag morgen og regnvejret, taget i betragtning.
Og hver en stemme tæller. Derfor betragtes besøget i Gellerup som en succes. Og jo senere på dagen det blev, jo flere forbipasserende kiggede også ind i bussen, hvor der udover stemmesedler, også blev uddelt pastiller og badges.
Få vejledning
Valgbussen har også besøgt en masse uddannelsesinstitutioner, og her har besøgene virkelig været en succes.
Det har lykkedes at tiltrække rigtig mange unge hvert sted og også etniske unge, der har fortalt, at de egentligt ikke havde tænkt sig at stemme. Men efter vejledning i demokratiet og deltagelsen, herunder også muligheden for at stemme blank, har flere skiftet mening. 
Bussens personale tilbyder også vejledning i, hvordan stemmesedlen skal udfyldes, så har du nogle tvivlsspørgsmål, er det endnu en grund til at kigge forbi bussen i morgen, hvor personalet gerne hjælper dig. Det eneste, du ikke kan få vejledning i, er hvem du skal stemme på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.