Nu får de gravide i Gellerup en app til deres smartphone, som viser dem vej til en mere aktiv graviditet. Den hedder AktivGravid og kan installeres på android smartphones ved at søge på AktivGravid i GooglePlay eller ved at trykke her.
App’en er gratis og henvender sig specifikt til gravide i Gellerup.
Få råd og ideer
Jordemødrene, som sidder i Globus1, og gravide i Gellerup har været inddraget i udviklingen, så den lige præcis passer til gravide i Gellerup
App’en består af tre dele: et kort over Gellerup der viser forslag til aktiviteter, en fane med gode råd fra jordemoderen og til sidst en historik over de udførte aktiviteter. Den gravide kan lade sig inspirere af aktiviteter, som er indtegnede gåture med afstande fra 1,5 – 6 km og eksisterende aktiviteter i Gellerup som passer til den gravide.
App’en er en del af et afgangsprojekt på ingeniøruddannelsen Sundhedsteknologi lavet af Ida Hvass og Simone Hedevang, efter idé af afdelingsjordemoder Joke Habben.
Kvinderne bag app´en vil meget gerne have feedback fra brugerne, så send endelig kommentarer til telefon: 61 66 60 89 eller mail: simone_hedevang@hotmail.com.
Udover samarbejdet med jordemødrene i Aarhus Jordemoderpraksis Gellerup, har IT-firmaet TheSweetApps bistået med hjælp til programmering af app’en.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.