På Nordjyske Arena (Aalborg stadion) blev Rode-prisen mandag aften uddelt. En af modtagerne var deltagere fra Gellerup.

Efterårets sidste superligakamp mellem AaB og Viborg har pause, reklamerne har været på, og pludselig dukker nogle særdeles kendte ansigter for Gellerup op på skærmen. Det er træner i ACFC Mahmoud Dirawi og fodboldskoleleder Afif Abdallah, som på en småkold aften i Aalborg står klar til at tage imod Rodeprisen på vegne af Get2 fodboldskoler, som også har været på besøg i Gellerup.

Rode-prisen uddeles hvert år til folk eller grupper, som har fortjent at blive hædret for deres indsats for dansk fodbold det sidste år. Prisen er navngivet efter afdøde Claus Rode, som var direktør for eliteklubberne i Danmark. 
Dette år blev prisen på 75.000 kroner således uddelt til blandt andet Get2 fodboldskolen, som foregår i DBU-regi.
Get2 fodboldskoler foregår ikke kun i Gellerup, men skolen har været forbi Gellerup, hvor børnene fik en uges fodboldskole, hvor de for kun 100 kroner får træning, t- shirt og andet udstyr, samt en meget sjov uge med deres kammerater.

Afif: modtager på vegne af frivillige

”Vi er meget stolte over denne pris, og tager imod den på vegne af alle de frivillige, som knokler i deres nærområde, for at gøre den til et bedre sted,” siger Afif Abdallah.

Ingen af de to hovedpersoner mener selv, at de gør et stort arbejde, for ”vi gør det bare det, vi brænder for,” siger de.

Morten Nielsen, som er projektleder i DBU er også glad for, at Get2 fodboldskoler har fået prisen. Han siger til DBU.dk:
”Prisen og anerkendelsen tilfalder klubberne og de frivillige. Det har de fortjent. Og nu kan vi gøre en forskel for endnu flere børn og frivillige i udsatte boligområder.”
Læs mere om fodboldskoler