Bydelsmødrene sidder samlet om bordet. Konflikten er ved at spidse til. En kvinde retter på sit grønne tørklæde, tager ordet og buldrer med dyb mandestemme:
”Jeg er Yasmins far, og jeg fortæller dig, at du skal lade hende være, for hendes egen skyld, hun skal giftes!”
Svaret kommer promote fra modsatte side af bordet:
”Det kan godt være, men jeg elsker Yasmin, og vi er kærester,” svarer en anden bydelsmor fra Viby og oprindeligt Marokko.
Tidligere har de diskuteret ægteskab. Her var samme kvinde ikke i tvivl, når hendes børn skal giftes, skal det helst være med en marokkaner, i det mindste en muslim. Lige nu er det glemt, lige nu er hun Nikolai, en dansk dreng, som bare gerne vil have sin Yasmin.
Kursus lærer om æreskonflikter
Rollespillet, som Bydelsmødrene har kastet sig ud i, er en af de mange øvelser, kursusdagen om æresrelaterede konflikter præsenterer dem for.
Formiddagssolen står ind gennem vinduerne i Kvindehuset i Viby, hvor de 25 Bydelsmødre fra Gellerup og Viby er samlet for at deltage i kurset.
”Kurset er et pilotprojekt, vi lige nu afprøver i udvalgte områder i Danmark. Målet er at opkvalificere fagfolk, socialrådgivere, lærere og sundhedsplejersker, men også folk som er tæt på de unge i lokalmiljøet, som eksempelvis Bydelsmødrene, til at kunne håndtere æresrelaterede konflikter,” fortæller Camilla Kronborg, der sammen med Mutya Koudal er instruktør på kurset og ansat hos Socialstyrelsen.
Æresrelaterede konflikter, forklarer hun, er, når unge oplever et æresrelateret pres fra familien i forhold til deres valg i livet. Det kan være i forhold til tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, social kontrol eller andre konflikter med forbindelse til familiens ære.
Fra det virkelige liv
”Jeg har hørt om en dreng, der blev sendt alene til Somalia. Han var så ked af det, at han stjal penge for at have råd til at stikke af til Etiopien, hvor han opsøgte den danske ambassade for at komme hjem til Danmark,” fortæller en bydelsmor alvorligt, da emnet falder på genopdragelsesrejser. Der bliver delt mange historier og erfaringer, snakket mulige løsninger, mens de bevæger sig over emnerne.
Som bydelsmor, med sin egen familie, kan de fleste sætte sig ind i, hvordan familierne ønsker det bedste for deres børn. Det er udgangspunktet, men man skal også kunne sætte sig i den unges sted, forklarer Mutya Koudal:
”Det handler ikke om, at man ikke skal tage sine børn med hjem til Somalia for at de kan lære sproget og kuluren at kende. Det er en god ide, hvis børnene har mor eller far med og føler sig trygge. Det bliver først et problem, hvis børnene bliver sendt af sted alene, under tvang og føler sig utrygge. Hvis det er over længere tid, og de eksempelvis går glip af skole.”
Bydelsmødre er bindeled
Der bliver løftet nogle øjenbryn, da snakken falder på ’Sabaah’, et rådgivningscenter for unge etniske homoseksuelle. Flere i forsamlingen giver udtryk for, at emnet gør dem beklemt: ”Skal vi overhovedet snakke om det her?,” byder en ind. ”Ja vi skal,” insisterer andre i forsamlingen.
Efter megen diskussion frem og tilbage opstår der enighed. Hvad man repræsenterer som bydelsmor, og hvad man mener personligt kan sagtens adskilles. Lige meget hvilke dilemmaer man bliver præsenteret for som bydelsmor, så har man pligt til at henvise til rådgivningscentre eller øvrige myndigheder, der kan tage over og hjælpe.
På den måde spiller Bydelsmødrene en vigtig rolle som bindeled mellem de, der søger hjælp og de øvrige instanser, som har mulighed for at yde den hjælp. En gul mappe med dagens kursusmateriale og oversigt over henvisningssteder bliver uddelt – Bydelsmødrenes nye værktøjskasse.
FAKTA
Siden 2012 har Social- og Integrationsministeriet haft fokus på de såkaldte æresrelaterede konflikter, hvor en ’National Strategi mod Æresrelaterede Konflikter’ er udviklet af Socialstyrelsen som indsats mod konflikterne. 
