Gellerup Bibliotek har fået en ny IT-cafe, hvor man kan lære at bruge computer eller tablet, og hvor man kan få hjælp til at udnytte de mange muligheder, som de giver.
I næste uge kan man få styr på www, mus og browser. Man kommer bare ind, og der vil være hjælp til at prøve computeren for første gang, og ingen spørgsmål er dumme, understreger Camilla Bech Møller fra IT-cafeen Nethood Gellerup.

Get Online Week
I en tid, hvor mere og mere foregår digitalt, kan det være svært at følge med, hvis man ikke har lært om computer og internet. Over hele Europa er der Get online week 24.-30. marts, hvor der i alle lande bliver sat fokus på at hjælpe dem, der endnu ikke har lært at bruge internettet.

I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen, Telecentre Danmark, Danske Seniorer og Kulturstyrelsen, der i fællesskab står for kampagnen.
Særlige arrangementer på Gellerup Bibliotek i anledningen af Get online week.

Intro til digital postkasse
Mandag d. 24/3 kl. 14.30-16: Introduktion til Digital Postkasse.
Per 1. november 2014 er det et lovkrav, at alle borgere i Danmark skal have oprettet en Digital Postkasse til post fra alle offentlige myndigheder. I vores workshop kan du få hjælp til at oprette en Digital Postkasse og samtidig lære at navigere rundt i postkassens funktioner. Medbring Nem-ID.

Intro til E-boks
Onsdag d. 26/3 kl. 13-14: Introduktion til E-boks
Med en E-boks kan du modtage elektronisk post fra alle private virksomheder som banker, forsikringsselskaber osv. Få hjælp til at oprette en E-boks og lær om alle dens funktioner. Medbring Nem-ID.

Tilmelding til arrangementerne kan ske på tlf. 89 40 96 40 eller på e-mail: cabm@aarhus.dk