Ambassadør lyttede til Gellerup

USA´s ambassadør siden august 2013, Rufus Gifford, mener at han kun gør sit arbejde godt nok, hvis han er i dialog med det fremmede lands befolkning.
Og han havde besøg af en begejstret borgerjournalist, der fik et nostalgitrip. For syv år siden boede jeg i tre måneder i USA. Det var en oplevelse for livet, fordi amerikanerne var så begejstrede for at tage imod en 29-årig studerende fra Europa.
Noget på hjerte
8. april besøgte den 39-årige ambassadør Århus, og han havde selv bedt om at få lov til at komme til at tale med minoriteterne i Gellerup. De tilstedeværende sad i en rundkreds rundt i Foreningernes Hus med ambassadøren, og ordet var frit.
Det var tydeligt, at både ambassadøren og de tilstedeværende havde noget på hjerte. Først havde ambassadøren nogle minutters indledende ord. Han ser ikke sin opgave som det at præge folk, snarere tværtimod. Alligevel var det tydeligt, at ambassadøren er bevidst om, at USA har 400 års erfaring med integration – mod Danmarks 40 år.
”We´re a country build by immigrants,” sagde ambassadøren.
Efter introduktionen blev der lagt op til frie spørgsmål, og det var tydeligt, at mange havde noget på hjerte. Det virkede som om, at folk fattede tillid til denne mand, som sad ganske afslappet i skjorteærmer og lyttede med et opmærksomt ansigtsudtryk.
Ingen hilser i Danmark
Mange af de tilstedeværende havde lange beretninger og ønskede at fortælle ting, der lå dem på hjerte. Én fremhævede, at hun havde boet i USA og var kommet til Danmark, hvor folk i modsætning til i USA ”aldrig” hilser på hinanden. I USA havde hun været vant til det modsatte og selv opført sig derefter. Og i Danmark begyndte hun på det samme selv, efter i begyndelsen at have følt sig stødt og såret over, at folk aldrig hilste på hende.
En anden mødedeltager ville gerne fortælle, at han som muslim føler sig mistænkeliggjort. Han prøver at gøre alt, så godt han kan, men hele tiden møder han mangel på tolerance og føler, at han hele tiden skal forsvare sig.
Ambassadøren havde på dette tidspunkt i mødet så sit spørgsmål til tilhørerne: Om de tilstedeværende føler, at deres børn klarer sig bedre, end de selv? Og det syntes at være tilfældet. Generation 2 af indvandrere føler sig i en del tilfælde som danskere, selvom dette også gav anledning til en enkelt, højlydt protest. Rufus Gifford kommenterede, at det ofte er mønstret, at første generation af indvandrere oplever en del problemer, mens næste generation klarer sig bedre.
Der var afsat en time til mødet, men ambassadøren tog henved 15 minutter mere og besvarede adskillige spørgsmål. Ved 18.15-tiden satte den politibeskyttede ambassadørbil i gang fra Gellerup.