Går du rundt og spekulerer over, hvilken uddannelse der er den rette for dig eller dit barn? Kunne du tænke dig at møde andre somaliere på samme vej? Måske blive inspireret af deres valg?
Somalisk Sundhedsforbund(SSF) er stolt over at kunne invitere alle interesserede til årets uddannelsesdag på lørdag den 10. maj fra kl. 12 til kl. 17 i Foreningernes Hus , Gudrunsvej 10A, Århus.
SSF´s UDDANNELSESDAG 2014 er både for unge og voksne, drenge og piger, studerende og alle andre, der søger information.

Uddannelsesdagen indeholder en uddannelsesmesse med uddannelser fra tandplejer til ingeniør, HA, medicin, audiologi, farmaceut, socialrådgiver, jordemoder, internationale studier og mange flere. Kom med og lad dig inspirere!
Efter uddannelsesmessen er der flere relevante oplæg om det danske uddannelsessystem og hvordan man kommer/får sine børn i gennem systemet med succes.
Projekt "Forældre på banen" holder også en workshop for forældre til uddannelsessøgende unge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.