Fire anholdelser har nu fundet sted i forbindelse med skudepisoden på Gudrunsvej natten til tirsdag og efter indslaget i TV2 Østjylland torsdag aften, der viste besiddelse af ulovlige våben i området.
Det oplyser Østjyllands Politi, som i løbet af i dag har foretaget flere ransagninger og i øjeblikket stadig er i gang med arbejdet.
Max pres
Hos lokalpolitiet i Aarhus Vest vil man efter anholdelserne fortsat lægge et maximalt pres på de kriminelle grupperinger, ikke mindst gennem stadig dialogsøgende strategi:
”Vores tidligere erfaringer er, at når politiet lægger max pres på, holder de unge kriminelle lavere profil,” mener Jens Espensen, leder af lokalpolitiet i Aarhus Vest, hvilket forhåbentlig også vil blive udfaldet af dagens aktuelle anholdelser. 

”Min opfordring til beboerne er at fortsætte hverdagen som normalt. Og så vil vi selvfølgelig gerne have så mange oplysninger som muligt, så vi i fællesskab kan få stoppet urolighederne,” understreger Jens Espensen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.