Måske så du dem sidste år: De mobile bede. De står foran Yggdrasil på Dortesvej 35 A. Sidste år var de fyldt med blomster, grøntsager og krydderurter. Bedene er nu klar til endnu en sæson. De har just fået udskiftet noget af jorden med jordforbedringsmidlet Champost, og vi ser frem til livskraftige planter.  
 
I morgen søndag fra kl. 14-17 vil de blive plantet til igen. Har du lyst til at være med eller vil du høre mere om havemulighederne i området, så er du meget velkommen. Foreningen Verdenshavernes Venner, som står for bedene, byder på kaffe og kage undervejs.
 
Vi kalder dem mobile bede, for de står på paller og kan flyttes. Meningen er, at de skal stå forskellige steder i Gellerup og Toveshøj, når det kan lade sig gøre.  
Husk tøj, der må blive snavset, og havehandsker. Vi har adgang til toiletterne i Yggdrasil.
 
Med for-sommer hilsen Verdenshavernes Venner.
www.verdenhaverne.dk