På torsdag den 29. maj er det ikke alene fridag og Kristi Himmelfartsdag. I Gellerup får dagen et ekstra navn:
”Tryg, rent og pænt i Gellerupparken og Toveshøj”
Det bliver en dag, der har centrum i Laden i Toveshøj, mens foreningen Rent Ansvar går rundt sammen med mange frivillige og gør området pænt, lidt ligesom det skete 24. april. Skidtet har det jo med at hobe sig op igen…
Her er den foreløbige liste med aktiviteter:

  • Rent Ansvar står for, at der er nogen, der samler affald
  • Verdenshaverne planter blomster og pynter i bedene
  • Spejderne lægger fliser og tænder bål
  • Det Somaliske Kultur og Medie forening er med til at rydde op
  • Familie Netværk hjælper med at pynte fliser

Spejderne serverer juice, pølser med brød og is til alle børn.
Perlevennerne sørger for kaffe og kage til alle voksne

Aktion skilte
Ramallah-spejderne  har forberedt en særlig aktions-dag, som skal fortælle, hvor trætte de og alle andre beboere er af hærværk, ulovlig, farlig knallertkørsel og så videre. Den seneste affære med afbrændingen af den flotte og dyre bålhytte slog hovedet på sømmet. Nu skal alt det negative bremses.
”Vi har fået materialer til 60 plakater, som børnene vil lave til ”trafikskilte”. Skiltene skal fortælle, at ”afbrænding er forbudt”, ”ingen knallertkørsel her” og så videre, og de skal helst ligne rigtige trafikskilte. Så sætter vi skiltene ned på plænen og håber, at de kan få lov at blive stående,” fortæller Randa Radwan fra Ramallahs pigespejdere.
”Skiltene skal gerne signalere, at både børn og voksne altså gerne vil bo et sted, hvor der er trygt og godt,” siger Randa Radwan.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.