ACFC har i år valgt at lægge sommerens fodboldskole efter ramadanen, da der måske er en del børn, der er trætte i dagtimerne under ramadanen. Fodboldskolen holdes derfor 4.-8. august
Alligevel er der snart frist for tilmelding til skolen, som arrangeres sammen med DBU (Dansk Boldspil-Union). Du skal melde dig senest fredag den 27. juni hos ACFC eller i klubberne. Der er kun plads til 70 deltagere – piger og drenge.
DBU FodboldSkole er for alle, og du behøver ikke gå til fodbold for at kunne deltage. Vi træner hver dag fra kl. 9-14, og vi vil selvfølgelig spille masser af fodbold, står der i det nyudgivne program for sommerferieaktiviteterne.
Det er for børn i alderen 8-15 år. Prisen er 100 kroner, og det inkluderer gratis morgenmad hver morgen kl. 9.