Børn mellem 8 og 16 får igen mulighed for at lære mere om de mange kulturtilbud, der findes i Aarhus. Det er Museumsklubben, som holder til på Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. th.
Danielle Sekwati fra Den gamle By fortæller:
"Vi skal lære om de forskellige kulturtilbud i Århus og besøge dem. Vi skal lære at fortælle og formidle fortællinger – og vi skal have det sjovt!"
Hun tilføjer, at deltagerne kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i klubben, og hvad der skal besøges.
Der er plads til 12 medlemmer i museumsklubben. Man tilmelder sig til dgs@dengamleby.dk Indmeldingsgebyr er kr. 25,-. Ud over de 25 kroner kommer der ikke omkostninger på – alle entreer er f.eks.  betalt.
Danielle nævner programmet, som er foreløbigt og altså kan ændres:

  • 23. august: Opstart: registrering og opstart. Vi maler portrætter: vi tager billeder og farvelægger dem … De skal hænge på museet så de besøgende kan se, hvem der er medlemmer af museumsklubben. Vi udfylder kontrakterne. Kl: 14:00-16:00
  •  6. september: Aros-besøg: workshop: I Junior arbejder vi med ’overtro, sagn, myter og optiske illusioner. Oplev hvordan man med anderledes materialer kan skabe unikke fortællinger’. Museumsklub dækker transport + workshopafgift. Har du månedskort, vil jeg gerne have at du medbringer det. Kl. 12:00-17:00
  • 20. september: Vi laver busfortællinger på Gellerup Museum og bygger på en udstilling, der skal åbne i oktober. Kl. 14:00-17:00
  • 4. okt.: Lommefilm – fortsat. Vi ser de tidligere lommefilm, som museumsklubben har lavet, og laver nye.  Martin Spenner fra Lommefilm kommer og underviser. Kl. 12:00-17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.