De 65 foreninger i Gellerup og Toveshøj er meget interesserede i at udbygge samarbejdet til gavn for alle beboere.
Det fortæller netværkskoordinator Wissal El-Arid efter det første netværksmøde for foreningerne tirsdag aften i Foreningernes Hus.
Her mødte repræsentanter for 15 foreninger op, og der bliver nu snarest indkaldt til et nyt fælles møde i løbet af september. Forhåbentlig med endnu flere deltagende foreninger.
"Der var en meget god stemning på mødet, og jeg mærkede en stor interesse i at styrke netværket for de frivillige i foreningerne," siger Wissal El-Arid.
Motiverede for samarbejde
Samarbejdet mellem de små og større foreninger fungerer ikke helt optimalt i dag, men det kan klart blive bedre med det nye netværk, mener Wissal El-Arid.
"Folk var virkelig motiverede. Det var en af de bedste workshops, jeg har været med til. Nu skal vi finde en form for samarbejde med jævnlige møder i netværket, siger hun.
Der var kun omkring en fjerdedel af alle foreninger med til det første fællesmøde, men flere foreninger ventes at møde frem til næste møde i september.
De største foreninger med flest medlemmer var med i tirsdags.
Formålet er overordnet at styrke foreningslivet Gellerup og få flere til at deltage aktivt, når foreningerne skal gennemføre aktiviteter.