I Laden på Toveshøj havde Anett Sällsäter Christiansen søgt og fået tilskud fra Gellerup Kulturpulje til et projekt, der skal få fliserne ved Laden til at fremstå med tekster indgraveret ned i sig. Tre i alt.
Siden et besøg i Vollsmose tilbage i november 2010 har hun ønsket en lokal version.
Kunstneren Tanja Nellemann Poulsen stod for arrangementet, hvor ni deltagere søndag brainstormede om ord og udtryk, der reflekterer hjemmeomgivelser, livet på stier og ”ord der smager” – giver kulør på tilværelsen. Og ord, der kendes fra sange.
Da der var en bred og initiativrig forsamling af gæster, fra børn i 12-årsalderen over omkring de 40 til slutningen af 60erne, kom der mange forskellige forslag frem, således et bredt udsnit af mere eller mindre fantasifulde tanker om dagligdagen i 8220.